Bollum taler med Barbara – om at være produktiv

Bollum: Du kan ikke bare ligge her på din sofa og slappe af. Der er så meget du skal nå. Skrive bøger og alt mulig andet.
Barbara: Men det er bare så skønt at ligge her og gøre ingenting. Jeg føler mig helt salig.
Bollum: Salig? Hvad fabler du om? Der er så meget du skal nå! Være produktiv, tjene penge, opnå det ene og det andet! Det kan man ikke opnå ved bare at ligge på sofaen og gøre ingenting!
Barbara: Men det er bare så skønt at ligge her! Og er det ikke det som alt det her indre arbejde i virkeligheden handler om? At være tilstede i dette øjeblik?
Bollum: Jo jo, men det kan du gøre når du bliver gammel.
Barbara: Jamen jeg er gammel!
Bollum: Men ikke gammel nok.
Barbara: Jamen altså, hvis jeg bliver ved med at vente, så vil jeg være død før jeg får tid til at nyde hvor skønt det er bare at være tilstede her og nu.
Bollum: Tag dig nu sammen kvindemenneske. Du fortjener ikke at leve medmindre du er produktiv.
Barbara: Mener du det? Nu gør du mig nervøs.
Bollum: Ja, det burde du sandelig også være med den slappe arbejdsmoral! Hvis alle var lige som dig ville verden hurtigt gå under.
Barbara: Er det sandt?
Bollum: Selvfølgelig er det sandt. Hvordan vil du ellers få et stort hus på Strandvejen?
Barbara: Hvad skal jeg bruge et stort hus på Strandvejen til?
Bollum: Det er et tegn på succes og lykke.
Barbara: Er det sandt? Hvad har et stort hus på Strandvejen med min lykke at gøre? Jeg føler mig simpelthen så lykkelig lige nu hvor jeg bare ligger på min sofa.
Bollum: Åh du er håbløs. Du bliver aldrig en succes.

Bollum taler med Barbara – om at sidde og stirre ind i en hvid væg

Bollum: Hvad laver du Barbara?
Barbara: Jeg sidder her og stirrer ind i en hvid væg.
Bollum: HVAD?
Barbara: Og trækker vejret…
Bollum: Hvad gør du?
Barbara: Jeg mediterer.
Bollum: Mediterer? Det lyder godt nok som spild af tid, hvis du spørger mig. Du burde foretage dig et eller andet produktivt.
Barbara: Det gør jeg også.
Bollum: Kalder du at sidde og stirre ind i en hvid væg for at være produktiv?
Barbara: Ja.
Bollum: Og hvad er der så produktivt ved det?
Barbara: Jeg iagttager mit sind.
Bollum: Iagttager dit sind? Og hvad skal det gøre godt for?
Barbara: Tja, det hjælper mig med at forstå sindets natur og hvad denne ting kaldet for livet er.
Bollum: Du har ikke brug for at forstå noget som helst, Barbara, det eneste du har brug for er at lette røven og se at komme i omdrejninger! Det er den eneste måde du kan opnå noget her i livet.
Barbara: Er du sikker på det?
Bollum: Selvfølgelig er jeg sikker på det. Hvordan tror du ellers at de kendte bliver kendte?
Barbara: Hvorfor skulle jeg ønske at være kendt?
Bollum: Alle vil da gerne være kendt.
Barbara: Er det sandt? Hvad nytter det mig eller nogen anden at være kendt?
Bollum: Så kan du komme i TV og så vil folk lytte til det du har at sige.
Barbara: Og hvad vil jeg have at sige hvis jeg har så travlt med at stæse rundt at jeg aldrig er tilstede i dette øjeblik?
Bollum: Okay, okay, men nu må det være nok for i dag med bare at sidde her og stirre ind i den hvide væg. Det kan du ikke gøre hver dag… Jeg mener, hvad vil folk ikke tænke?
Barbara: Vil du nu have at jeg skal bekymre mig over hvad folk tænker?
Bollum: Selvfølgelig vil jeg det! Det er vigtigt hvad andre folk tænker om dig. Folk skulle nødig tro at du er mærkelig. Hvis nogen så dig sidde og stirre ind i en hvid væg… hvad ville de så tænke om dig?

Bollum taler med Barbara – om at gøre et godt indtryk

Bollum: Du kan ikke gå til møde med sådan en vigtig person og se sådan ud!
Barbara: Se hvordan ud?
Bollum: Sådan som du ser ud!
Barbara: Hvad mener du?
Bollum: Vorherre bevares, prøv lige at se de slidte jeans og den der gamle sweater – og du kan da ikke mene at du vil gå med så lidt make-up?
Barbara: Hvad er der nu i vejen med mine slidte jeans og en sweater – og med ikke at gå med særlig meget make-up?
Bollum: Du vil da gerne gøre et godt indtryk vil du ikke?
Barbara: Hvad har mine jeans og min sweater med det at gøre?
Bollum: Åh kom nu, Barbara. Du ved godt at man skal se ”tjekket og sej ud” hvis man vil gøre et godt indtryk. Det ved alle og enhver da!
Barbara: Gør de det? Jeg troede folk var interesserede i ens udstråling - om den er opløftende, kærlig og positiv…
Bollum: Det ved jeg ikke noget om, det eneste jeg ved er at du helt sikkert vil gøre større indtryk hvis du har dine Armani jeans på end dine gamle slidte Levi’s!
Barbara: Det kan godt være, men hvis det virkelig er sådan, så er jeg ikke sikker på at jeg har lyst til at gøre et godt indtryk. Jeg mener, hvis det eneste folk tænker på er mit tøj og min make-up… så ved jeg ikke om jeg er interesseret!
Bollum: Men du er nødt til at være realistisk, kvindemenneske! Sådan er verden nu engang indrettet… Jeg prøver bare at hjælpe dig med at være en succes her i livet…
Barbara: Du taler altid om at være en succes… hvad med at have integritet og være ærlig?
Bollum: Ja, ja, det er sikkert alt sammen meget godt – men hvor langt tror du lige man når her i livet med det?
Barbara: Det ved jeg ikke, men jeg vil da give det et forsøg.
Bollum: Du er håbløs, håbløs! Med den attitude kan du lige så godt sige farvel til både rigdom og berømmelse! Jeg går ud og shopper! Måske kan jeg finde noget ordentlig tøj til dig nu hvor der er udsalg!

Bollum taler med Barbara – om at møde folk

Bollum: Barbara, du burde altså gå lidt mere ud og møde nogen nye mennesker.
Barbara: Burde jeg det?
Bollum: Ja, du kan ikke bare sidde her helt alene hele tiden.
Barbara: Kan jeg ikke det…?
Bollum: Nej, du er nødt til at være social. Det ved du godt. Du er nødt til at gå ud og mingle lidt.
Barbara: Er jeg det?
Bollum: Ja, selvfølgelig er du det… Ellers bliver du aldrig lykkelig.
Barbara: Hvad har det med at være lykkelig at gøre?
Bollum: Åh kom nu, du ved godt at mennesker er sociale dyr.
Barbara: Gør jeg det?
Bollum: Nogen gange er du simpelthen så tykhovedet. Har du ikke lært i skolen hvor vigtigt det er at have venner og networke? Det er det der holder vores samfund sammen.
Barbara: Næ, det kan jeg egentlig ikke huske at jeg lærte noget om i skolen. Faktisk kan jeg ikke rigtig huske at jeg lærte noget som helst i skolen.
Bollum: Nå ja, det glemte jeg, du gik i skole i Amerika. Og det eneste man gør der er at terpe en masse udenadslære så man kan bestå en masse prøver. Men under alle omstændigheder, her i Danmark hvor du nu bor lærer man hvor vigtigt det er at være social.
Barbara: Gør man det? Jeg synes ellers ikke at danskerne er særlig sociale.
Bollum: Hm, det har du faktisk ret i. Det kan være at det er derfor man underviser i det i skolen. Men nu taler du udenom. Jeg ville bare gøre dig opmærksom på at du ikke bare kan sidde i din sofa hele dagen lang og være lyksalig. Du er nødt til at gå ud og møde andre mennesker hvis du vil være lykkelig.
Barbara: Men jeg er lykkelig og tilfreds med bare at sidde i min sofa og være salig. Hvad kan andre mennesker give mig som jeg ikke allerede har?
Bollum: Hvad kan andre mennesker give dig? De kan gøre dig lykkelig din idiot!
Barbara: Lykkelig? Mener du at jeg har brug for andre mennesker for at være lykkelig?
Bollum: Det siger sig selv. Ingen kan være lykkelig uden andre mennesker.
Barbara: Hm. Det er en interessant tanke. Men er det sandt?
Bollum: Selvfølgelig er det sandt.
Barbara: Sådan oplever jeg det ikke. Jeg har været sammen med andre mennesker mange gange og haft det elendigt.
Bollum: Jamen, det er da din egen skyld kære. Du er nødt til at lære at gå på kompromis og gøre det andre vil have du skal gøre, hvis du vil være lykkelig når du er sammen med andre.
Barbara: Netop… så hvorfor i alverden skulle jeg gøre det når jeg allerede er lykkelig ved bare at sidde på min sofa og være salig helt alene med mig selv? Jeg behøver ikke gå på kompromis med nogen for at gøre det.
Bollum: Prøv lige at høre, jeg har alle tiders idé til dig. Jeg har lige fundet en superfed datingside til dig på nettet.
Barbara: Har du det?
Bollum: Jep. Det eneste du behøver gøre er at gå online og så er jeg helt sikker på at du vil møde alle mulige skønne mænd du kan hænge ud med.
Barbara: Og hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg er stadig ved at komme mig oven på mit sidste katastrofale parforhold!
Bollum: Det ved jeg godt, men du er nødt til at komme videre og have det lidt sjov!
Barbara: Men jeg har det rigtig sjov med at sidde her på min sofa og bare være helt salig.
Bollum: Se nu her Barbara… det eneste du behøver gøre er at klikke her… det er supernemt…

Bollum taler med Barbara – om at lave en plan

Bollum: Du er nødt til at få styr på dit liv, Barbara!
Barbara: Er jeg det?
Bollum: Selvfølgelig er du det! Tag dig nu sammen kvinde! Hvis du ikke snart får styr på dit liv bliver det værst for dig selv.
Barbara: Er det sandt?
Bollum: Selvfølgelig er det sandt min dyrebare. Du er nødt til at tage dig sammen og få styr på dit liv.
Barbara: Er jeg det?
Bollum: Ja selvfølgelig.
Barbara: Jamen hvad foreslår du så?
Bollum: For det første er du nødt til at have en plan.
Barbara: En plan?
Bollum: Du er nødt til at have et klart defineret mål og lave en plan for hvordan du kan opnå det mål.
Barbara: Er jeg det? Jeg har det ellers ganske fint lige nu.
Bollum: Kom nu, tag dig sammen. Uden en plan – en klart defineret plan over hvordan du skal komme videre her i livet - kommer du aldrig nogen vegne.
Barbara: Jamen hvorfor skulle jeg ønske at komme nogen vegne? Jeg er fuldstændig lykkelig lige her.
Bollum: Hvordan kan du være fuldstændig lykkelig lige her? Ingen kender dig, du er hverken rig eller berømt eller noget som helst. Du er bare en midaldrende kvinde der godt kan lide at ligge på sin sofa. Du er et totalt nul.
Barbara: Du har helt ret i at jeg hverken er rig eller berømt og at jeg godt kan lide at ligge på min sofa og føle mig fuldstændig lykkelig! Så hvad skal jeg så bruge en plan til?
Bollum: En plan vil hjælpe dig med at komme videre her i livet.
Barbara: Jamen jeg har jo lige sagt at jeg ikke lyst til at komme videre til noget som helst.
Bollum: Det virker som om du synes at alt er perfekt lige her og nu.
Barbara: Ja, det er sandt. Alt er perfekt lige her og nu.
Bollum: Det kan jeg sgu ikke se!
Barbara: Det er meget tydeligt at du ikke kan se det, men det kan jeg!
Bollum: Hvad er det der er så perfekt ved dette øjeblik?
Barbara: Hvad er det der ikke er perfekt ved dette øjeblik?
Bollum: Tjo, du kunne have mere.
Barbara: Mere af hvad?
Bollum: Mere af alt!
Barbara: Og hvorfor skulle jeg ønske mig mere af alt?
Bollum: Fordi så ville du være lykkelig!
Barbara: Men jeg har jo sagt at jeg allerede er lykkelig!
Bollum: Men hvordan kan du være lykkelig og tilfreds med så lidt?
Barbara: Hvad har alle mulige ”ting” eller ”oplevelser” at gøre med at være lykkelig?
Bollum: Man er nødt til at have ”ting” for at være lykkelig, det ved alle og enhver da.
Barbara: Gør de det? Det er ikke min oplevelse. Min oplevelse er at lykke er det jeg er.
Bollum: Okay, nu fatter jeg ikke en brik…
Barbara: Ja, det er meget tydeligt!

Bollum taler med Barbara – om at være single

Bollum: Alle ved at det er bedre at være i et parforhold end at være single.
Barbara: Gør de det?
Bollum: Selvfølgelig gør de det. Hvorfor tror du ellers at alle har så travlt med at finde sig en ny partner?
Barbara: Jeg har lige læst at 51% af alle kvinder i USA nu er single. Det betyder at der er flere kvinder i USA som er single end der er kvinder som er i et parforhold… og der er 1.000.000 singler i Danmark og 200.000 singler alene i København…
Bollum: Jamen så bare tænk på hvor mange kvinder der går rundt derude og prøver at finde sig en partner! Det må være skønt for mænd der er single!
Barbara: Jamen hvad så hvis singlekvinderne ikke vil have en partner?
Bollum: Selvfølgelig vil de det.
Barbara: Alle 51%?
Bollum: Ja, alle 51%...
Barbara: Siger du at der ikke går en eneste kvinde rundt derude som er glad for at være single?
Bollum: Det tvivler jeg stærkt på.
Barbara: Men du kan ikke vide det med absolut sikkerhed vel?
Bollum: Næ, det kan jeg vel ikke – men hvordan kan nogen være single og lykkelig på samme tid?
Barbara: Tja, jeg er single og jeg føler mig ret så lykkelig…
Bollum: Nå dig… men du er også lidt mærkelig, det ved du godt ikke Barbara?
Barbara: Er jeg det? Er jeg mærkelig fordi jeg er single og nogle gange er lykkelig?
Bollum: Helt sikkert. Ingen kan være lykkelig uden et andet menneske.
Barbara: Er det sandt?
Bollum: Absolut.
Barbara: Hvis det du siger er sandt betyder det at millioner af kvinder (og mænd) er dømt til at være ulykkelige resten af deres liv fordi de ikke har en partner.
Bollum: Det er nemlig rigtigt! Og det er derfor jeg bliver ved med at sige at du skal gå på nettet og finde dig en partner, Barbara. Det er vigtigt for din lykke!
Barbara: Så det du siger er at min lykke er afhængig af et andet menneske?
Bollum: Yes, det er præcis det jeg siger!
Barbara: Og at min lykke slet ikke har noget med mig at gøre?
Bollum: Måske en lille smule… Du er også nødt til at være sød og sådan…
Barbara: Aha… så nu siger du altså at min lykke har en lille smule med mig at gøre…
Bollum: Ja lidt… men hey nu taler du altså udenom. Det eneste jeg prøver at sige er at det er vigtigt at du går ud og møder en mand og har det lidt sjovt!
Barbara: Men hvorfor har jeg brug for en mand for at have det sjovt?
Bollum: Nogen gange er du simpelthen bare så tykhovedet – læser du ikke dameblade? Du er nødt til at have en mand for at have det sjovt, det er det de alle sammen skriver… du kan bare slå op i et hvilken som helst dameblad og så vil du se hvad jeg taler om.
Barbara: Det ved jeg godt og det er også derfor jeg ikke læser dameblade… Jeg har ikke lyst til at spolere min lykke med alle deres absurde forestillinger… Så vidt jeg kan se aner de ikke hvad de taler om. Min lykke er afhængig af hvad der foregår i mit sind – ikke af en eller anden mand…
Bollum: Nu begynder du igen på alt det der med sindet. Det undrer mig ikke at ingen mand har lyst til at være sammen med dig!
Barbara: Hvad mener du med det?
Bollum: Du siger jo altid at din lykke er afhængig af dig selv…
Barbara: Jamen det er den da…
Bollum: Og hvilken mand vil kunne leve med det! Mænd vil gerne have at kvinder gør dem lykkelige! Det ved enhver idiot da!
Barbara: Ja… og det er præcis derfor jeg ikke har lyst til at hænge ud med de fleste mænd…
Bollum: Åh du er håbløs… håbløs…
Barbara: Ja, mig og alle os andre single kvinder!

Bollum taler med Barbara – om finanskrisen

Bollum: Det er frygteligt, frygteligt. Jeg ved ikke hvad vi skal stille op!
Barbara: Med hvad?
Bollum: Med finanskrisen din idiot… læser du ikke avis?
Barbara: Jo, jeg læser da avis…
Bollum: Jamen så burde du da også vide at det er krisetider og at vi kunne sulte.
Barbara: Kunne vi det?
Bollum: Ja… SULTE!
Barbara: Sidste gang jeg så efter (for 5 minutter siden) havde jeg masser af mad i mit køleskab.
Bollum: Jeg taler jo ikke om nu din dumme gås! Jeg taler om fremtiden.
Barbara: Nå okay. Jamen jeg ved ikke noget om fremtiden.
Bollum: Det er meget tydeligt og det er også derfor jeg mener at vi har brug for en plan.
Barbara: En plan for hvad?
Bollum: En plan så vi kan overleve.
Barbara: Mener du at vi kan lave en plan for hvordan vi skal overleve finanskrisen?
Bollum: Selvfølgelig kan vi det.
Barbara: Mener du virkelig det? Jamen hvad havde du da tænkt dig at vi skulle gøre – gå ud med et oversavet haglgevær og tvinge folk til at købe mine bøger?
Bollum: Lad nu være med at være så dum.
Barbara: Jamen hvad havde du så tænkt dig at vi skulle gøre?
Bollum: For det første er du nødt til at begynde at spare og skære ned på dine udgifter.
Barbara: Spare? Og hvad skal jeg skære ned på? Jeg køber jo ikke noget i forvejen.
Bollum: Du ved godt hvad jeg mener, skære ned på alt muligt overflødigt som dyr make-up og mærketøj og eksotiske ferierejser…
Barbara: Jeg bruger ikke dyr make-up og jeg går ikke med dyrt mærketøj og jeg tager heller ikke på eksotiske ferierejser… det ved du udmærket godt… ifølge dig bestiller jeg ikke andet end at ligge på min sofa og føle mig salig…
Bollum: Hmm.
Barbara: Så hvad kan jeg ellers gøre?
Bollum: Nu begynder jeg altså virkelig at blive bekymret. Der må da være et eller andet du kan skære ned på?
Barbara: Det er der sikkert.
Bollum: Men det farlige er også at nu hvor alle skærer ned på deres forbrug så vil hele økonomien gå i stå…
Barbara: Det er det alle siger, men jeg har faktisk tænkt på at denne nedgang må være godt for miljøet… nu hvor alle forbruger mindre…
Bollum: Åh hold nu op!
Barbara: Nej, jeg mener det faktisk. Tænk bare på hvor godt det er for miljøet. Fabrikkerne producerer mindre hvilket betyder at der er mindre affald og mindre CO2 udslip og folk køber færre biler og rejser mindre hvilket betyder at der er mindre CO2 udslip og…
Bollum: Det har jeg aldrig tænkt på…
Barbara: Jamen det skulle du måske. Måske er denne såkaldte finanskrise Moder Jords måde at få balance i tingene igen.
Bollum: Tror du det?
Barbara: Hvis vi ikke selv kan finde ud af at skære ned på vores absurde overforbrug og holde op med at ødelægge planeten, kan det være at Moder Jord er ved at gøre det for os.
Bollum: Jamen hvad så med alle de mennesker som ikke har noget arbejde og som måske vil sulte?
Barbara: Måske er det Moder Jords måde at sige til os at det er på tide at vi tager os sammen og begynder at passe bedre på planeten og på hinanden… i stedet for bare at læse dameblade og tænke på os selv…
Bollum: Åh nej, nu begynder du igen…

Bollum taler med Barbara – om at tjene flere penge (igen)!

Bollum: Du burde tjene flere penge Barbara.
Barbara: Det sagde du også i sidste uge.
Bollum: Men det er rigtigt, det burde du.
Barbara: Flere penge end hvad?
Bollum: Flere penge end du tjener lige nu din idiot!
Barbara: Men det gør jeg ikke.
Bollum: Nej og det er præcis det der er problemet.
Barbara: Hvorfor er det et problem?
Bollum: Vi kunne jo dø af sult.
Barbara: Det har du sagt før.
Bollum: Ja og du har ikke gjort noget ved det og verdensøkonomien er ved at gå fuldstændig i stå!
Barbara: Det har du også sagt før
Bollum: Men du lytter jo ikke til det jeg siger… lyt nu til det jeg siger!
Barbara: Jeg lytter og jeg er ved at få hovedpine af det!
Bollum: Jamen det er vigtigt!
Barbara: Er det vigtigt at give mig hovedpine?
Bollum: Nej din idiot, det er vigtigt at du lytter til mig!
Barbara: Hvorfor er det vigtigt at jeg lytter til dig, du driver mig jo til vanvid.
Bollum: Jamen hvis du lyttede til mig ville du måske gøre noget!
Barbara: Jeg var i gang med at gøre noget!
Bollum: I gang med hvad?
Barbara: Jeg var i gang med at hygge mig.
Bollum: Hygge dig – når hele verden er ved at gå under!
Barbara: Så vidt jeg kan se er alt okay.
Bollum: Du er og bliver håbløs… Hvis bare jeg kunne tale dig til fornuft.
Barbara: Dine ideer om at være fornuftig giver mig hovedpine.
Bollum: Men livet er ikke en dans på roser søde.
Barbara: Er det ikke?
Bollum: Lad nu være med at spille dum, okay?
Barbara: Jeg spiller ikke dum. Jeg synes livet ser ret så skønt ud...
Bollum: Du må være fuldstændig blind. Kan du ikke se hvad det er der sker?
Barbara: Jo det kan jeg. Jeg sad her og hyggede mig rigtig godt indtil du dukkede op.
Bollum: Nu fornærmer du min intelligens!
Barbara: Det er da ikke særlig intelligent at ville have mig til at gå glip af al den skønhed der er i dette øjeblik.
Bollum: Du kan ikke kun leve af dette øjeblik.
Barbara: Kan jeg ikke? Jeg vidste ikke at jeg havde noget andet valg!
Bollum: Selvfølgelig har du det søde. Du er nødt til at tage dig sammen og lave planer.
Barbara: Det har jeg gjort og min plan er at være her nu og nyde al den skønhed der er i dette øjeblik.
Bollum: Men sådan en plan kommer du jo ikke nogen vegne med.
Barbara: Og hvor er det så lige jeg skal hen?
Bollum: Videre selvfølgelig!
Barbara: Videre?
Bollum: Du ved godt hvad jeg mener, du skal komme videre og tjene flere penge så vi kan være føle os trygge og lykkelige i morgen.
Barbara: Men hvad så med at føle os trygge og lykkelige lige nu!
Bollum: Det kan man ikke leve af for evigt!
Barbara: Er du sikker på det?

Bollum taler med Barbara – om at finde sig en ny partner

Bollum: Ham fyren du var ude med i går aftes virker som en rigtig sød fyr.
Barbara: Han var okay.
Bollum: Jamen det er da for fedt.
Barbara: Hvorfor er det fedt?
Bollum: Fordi nu har du en du kan være i et parforhold med!
Barbara: Et parforhold? Hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til at være i et parforhold med en som ham?
Bollum: Du sagde lige at han var sød.
Barbara: Og hvad har det med noget at gøre?
Bollum: Jamen du er da nødt til at være sammen med en eller anden!
Barbara: Er jeg det?
Bollum: Selvfølgelig er du det kvindemenneske. Du kan ikke være alene resten af dit liv.
Barbara: Hvorfor ikke?
Bollum: Fordi det er skræmmende at bo alene, det ved du godt.
Barbara: Hvad er der nu skræmmende ved at bo alene? Sidst jeg prøvede det syntes jeg det var langt mere skræmmende at bo sammen med en end at bo alene!
Bollum: Det var jo også din egen skyld. Du var alt for stædig og blev ved med at holde fast i din karriere og alle dine ideer. Du ved godt at du er nødt til at gå på kompromis hvis du vil bo sammen med en mand. Du kan ikke kun få det som du vil have det.
Barbara: Det har jeg lagt mærke til.
Bollum: Du er simpelthen nødt til at gå kompromis hvis du vil have det til at fungere.
Barbara: Men er det virkelig sandt?
Bollum: Selvfølgelig er det sandt. Det ved alle og enhver. Man er nødt til at give afkald på en hel masse for at være i et parforhold. Hvor mange gange har jeg ikke sagt det til dig?
Barbara: Jamen hvorfor skulle jeg gøre det? Give afkald på de ting der er vigtige for mig?
Bollum: Fordi sådan gør folk.
Barbara: Det kan jeg godt se at de gør, men hvorfor skulle jeg gøre det?
Bollum: Fordi som jeg sagde før, du kan ikke blive ved med at bo alene.
Barbara: Hvorfor ikke?
Bollum: Jamen hvordan vil du klare dig?
Barbara: Klare mig? Hvad mener du? Jeg betaler da min husleje, gør jeg ikke? Og køber min egen mad. Hvad har det med at være i et parforhold at gøre?
Bollum: Det går måske meget godt lige nu, men hvad nu hvis der sker noget alvorligt? Hvem skal så passe på dig?
Barbara: Det kunne jeg for eksempel gøre.
Bollum: Jamen hvad nu hvis du ikke kan passe på dig selv?
Barbara: Tja, så har jeg venner og familie og jeg bor i et land hvor man passer på folk der ikke kan passe på sig selv.
Bollum: Det ved jeg godt, men det er ikke det samme som at have en der elsker dig.
Barbara: Men er det ikke kærlighed?
Bollum: Hm… jo det er det måske, men det er ikke den slags kærlighed jeg taler om. Jeg taler selvfølgelig om ”mand-kvinde” kærlighed. Du ved den der kærlighed der fuldstændig slår benene væk under en. Den der ”eneste ene” kærlighed de synger om i alle popsangene. Den slags kærlighed der knuser ens hjerte når den ikke længere er der!
Barbara: Nå den slags. Den slags kærlighed har jeg prøvet og jeg får det altid som om jeg ikke kan få luft…
Bollum: Nogen gange forstår jeg dig bare ikke. Dig og din frihed! Kan du ikke se at hvis du havde den slags kærlighed, ville du være villig til at ofre alt for den?
Barbara: Ville jeg det?
Bollum: Ja selvfølgelig ville du det, med sådan en mand i dit liv kunne du droppe din karriere og alt det andet og bare lade ham passe på dig resten af dit liv.
Barbara: Og hvorfor i alverden skulle jeg gøre det? Hvorfor i alverden skulle jeg droppe min karriere og alt det der betyder noget for mig for en mand?
Bollum: Fordi det er det kvinder gør dit fjols!
Barbara: Det ved jeg godt, men jeg synes nu ikke det lyder som kærlighed, jeg synes mere det lyder som selvmord!

Bollum taler med Barbara – om at forbedre dette øjeblik

Bollum: Der er simpelthen så meget du kunne gøre for at gøre dette øjeblik bedre Barbara.
Barbara: Er der det?
Bollum: Ja, masser, til at begynde med kunne du gøre rent i din lejlighed og vaske dit hår og rydde op i dine papirer på dit kontor og…
Barbara: Stop stop stop, stop lige en halv…
Bollum: Og betale dine regninger og forberede dig til arbejde i morgen…
Barbara: Stop, stop… vil du ikke nok!
Bollum: Og motionere og…
Barbara: Vil du ikke nok give mig lov til at sige noget.
Bollum: Okay, hvad nu?
Barbara: Hvad har de ting du nævner at gøre med at forbedre dette øjeblik?
Bollum: Fordi det at forbedre dig selv og dit liv er det som dette øjeblik er til for.
Barbara: Er det det?
Bollum: Ja selvfølgelig. Hvad skulle det ellers være til for?
Barbara: Hvad med at nyde dette øjeblik for hvad det er?
Bollum: Åh nej nu begynder du igen.
Barbara: Hvad mener du?
Bollum: Nu begynder du igen med al den snak om at nyde den skønheden der er i dette øjeblik.
Barbara: Og er der da noget i vejen med det?
Bollum: Ja, masser. Jeg mener, hvad er det der er så fantastisk ved dette øjeblik?
Barbara: En hel del.
Bollum: Som hvad for eksempel?
Barbara: Som for eksempel at vi er i live og at det er nu livet sker.
Bollum: Ja og du kommer også til at være i live i fremtiden og så vil det være der livet sker.
Barbara: Er du nu også så sikker på det?
Bollum: Det håber jeg da for din skyld!
Barbara: Du presser mig hele tiden og du prøver at få mig helt op at køre over i morgen. Hvorfor kan du ikke komme helt op at køre over denne dag, dette øjeblik?
Bollum: Fordi nuet er så kedeligt.
Barbara: Er det det?
Bollum: Ja. Nuet er så kedeligt, men i morgen – i morgen kommer til at blive en rigtig fed dag, hvis bare du kommer i gang med at forberede dig på den.
Barbara: Passer det? Så vidt jeg kan se har jeg brugt hele mit liv på at forberede mig på i morgen og nu vil jeg gerne nyde i dag.
Bollum: Men hvad så med succes? Hvad så med at komme i form? Hvad så med at gøre din bolig til et udtryk for din egen personlige stil? Hvad så med at finde en mand? Hvad så med…
Barbara: Ja og hvad så? Og hvad så med nu? Hvad med dette øjeblik? Hvad med bare at sænke farten lidt og trække vejret i dette øjeblik? Hvad med at lægge mærke til den rigdom og fylde der er i dette! Og dette. Og dette!
Bollum: Ja ja ja, nu begynder du igen. Hvad nytter noget af dette os? Kan der komme noget godt ud af dette? Kan du sige mig det?
Barbara: Noget godt – jamen dette er det Gode! Dette er det Gode jeg søger. Det er lige her.
Bollum: Du er håbløs! Helt igennem håbløs! Hvad i alverden skal jeg stille op med dig?
Barbara: Forhåbentlig ingenting!
Bollum: Ja… ingenting. Hvordan kan du være tilfreds med så lidt?
Barbara: Hvad mener du? Jeg har så meget lige nu. Faktisk har jeg alt. Alle verdens rigdomme tilhører mig. Det er kun dig der har så travlt med at forbedre dig selv at du aldrig lægger mærke til det!
Bollum: Hør nu engang, søde, jeg vil jo bare have du skal være lykkelig.
Barbara: Men jeg er lykkelig! Det er det jeg hele tiden har prøvet at sige til dig!
Bollum: Men hvordan kan du være lykkelig uden en mand og uden at være en succes og uden at have penge i banken og uden…
Barbara: Hvad har noget af det at gøre med at være lykkelig?
Bollum: HJÆLP!