Starbrow spørgsmål & svar |
TILBAGE | |
1) Hvor meget af det som du skriver om i bøgerne er sandt?
2) Hvordan fik du ideen til at skrive Starbrow?
|
||
1) Hvor meget af det som du skriver om i bøgerne er sandt?
Virkelighedens natur og sindets natur
I mine teenageår gik jeg igennem en flerårig periode med usikkerhed, depression, eksistentielle kvaler og til sidst tanker om selvmord. Indtil jeg en dag, nogle måneder før min 20 års fødselsdag, fik nogle radikale og revolutionerende erkendelser om virkeligheden og om sindet. Kort fortalt, gik det op for mig at årsagen til hvordan jeg havde det, årsagen til om jeg var lykkelig eller ulykkelig, ikke var de ydre omstændigheder i mit liv såsom min krop, menneskerne omkring mig, mit arbejde eller min økonomi. Det gik op for mig den dag at årsagen til hvordan jeg havde det var i mit indre, i mine egne tanker og overbevisninger. Denne erkendelse vendte totalt op og ned på mit verdensbillede og fra det øjeblik af begyndte hele mit liv radikalt at ændre sig til det bedre. Som årene gik voksede min forståelse af sammenhængen mellem vores tanker og vores oplevelser (og af hele denne ting vi kalder for livet), og af den grundlæggende årsag til lidelse og vejen ud af lidelse til lykke og frihed. Og der kom flere revolutionerende erkendelser til – vigtigst af alt at virkeligheden (eller Kraften som jeg kalder den i Starbrow) er alt og at virkeligheden eller Kraften er god.
En anden interessant ting som jeg også med tiden begyndte at opdage, var at jeg ikke var den eneste der var nået frem til de samme konklusioner om virkeligheden og sindet. Jeg fandt ud af at der var mange der igennem tiderne og i alle kulturer, var nået frem til de samme erkendelser: Buddha, Jesus, Emma Curtis Hopkins, Sri Nisargadatta Maharaj, og nyere lærere som Deepak Chopra, Eckhart Tolle og Byron Katie.
Og det var disse erkendelser der dannede grundlaget for de lektioner og indsigter som Starbrow & Co. lærer på deres eventyr. Man kan på en måde sige at gutternes gradvise opvågnen i fortællingen var en måde at fortælle om min egen gradvise opvågnen på!
Når først man begynder at forstå at virkeligheden er alt og at virkeligheden er god, og at årsagen til vores oplevelser (og faktisk til hele verden) er vores tanker og overbevisninger, hjælper dette os med at forstå en masse andre ting. For eksempel:
Reinkarnation og fortidige liv
Glastonbury, Tintagel, Callanish og andre lokaliteter
Det gamle Britannien, Avalon, Merlin, Kong Arthur, Ridderne af Det Runde Bord
Første gang jeg besøgte den lille by Glastonbury i det sydvestlige England var i november 1996 sammen med Barbara og mine to brødre Mark og Robin. Jeg havde kendt til Glastonbury, Avalon og de mange legender omkring stedet i mange år, men jeg havde aldrig været der før. Jeg husker stadig den første gang vi drejede rundt om et hjørne og jeg så den sagnomspundne bakke Glastonbury Tor i horisonten, den første gang vi kørte op for foden af bakken og besteg den og så ud over landskabet, den første gang jeg alene gik blandt Avalons træer og små stier. Det hele føltes så utrolig velkendt, så hjemligt, som om at jeg kendte dette sted lige så godt som jeg kendte mit eget København – selv om jeg aldrig nogen sinde havde været i Glastonbury før (i hvert fald ikke i dette liv!). Sådan har jeg det stadig når jeg besøger Glastonbury.
Da jeg senere prøvede at genkalde mig oplevelsen, havde jeg stadig en stærk fornemmelse af væsenernes dybe kærlighed og genkendelse af mig, men jeg huskede intet af al den information de gav mig mens jeg var med dem (i hvert fald ikke på et bevidst plan!).
Efterhånden som min forståelse af sindets natur voksede, begyndte jeg gradvist at forstå at det som jeg og tusindvis af andre mennesker kalder for en ”ud-af-kroppen-oplevelse” faktisk ikke er en ud-af-kroppen-oplevelse. Vores sande selv, som er ubegrænset bevidsthed, er ikke i kroppen eller verden (for hvordan kan det som er ubegrænset være i noget som er begrænset?). Det er kroppen og verden som er i vores sande selv, som er ubegrænset bevidsthed. Det som jeg troede var en ud-af-kroppen-oplevelse, var faktisk bare en oplevelse af hvordan virkeligheden hele tiden er. Vi er ubegrænset bevidsthed, der i os rummer både kroppen og verden. Som Deepak Chopra siger: ”Det utrolige er ikke at vi kan have en ’ud-af-kroppen-oplevelse’, men at vi kan have en ’i-kroppen-oplevelse’”!
En af de tidligste erindringer jeg har fra min barndom er at spørge min mor: ”Hvordan kan det være, at hvis der er milliarder af mennesker på Jorden, at jeg lige ser ud af ”mine” øjne og ikke ”dine” øjne?” Det er et godt spørgsmål, hvad!? Men efterhånden som jeg blev ældre og fik større forståelse af bevidsthedens natur, begyndte det at gå op for mig at det sted jeg som barn stillede spørgsmålet fra, var den ubegrænsede, ikke-krops-identificerede bevidsthed som vi alle er. Det er kun vores tanker og overbevisninger som der ikke er stillet spørgsmål til, der får os til at tro at vi er kroppen og vores personlighed - og ikke den ubegrænsede bevidsthed der rummer (og faktisk forestiller sig) kroppen, personligheden og verden. Denne mekanisme, dine tankers skabelse af din krop, din personlighed og din verden, er ikke kun noget der skete da du var barn, det sker faktisk hver eneste morgen når du vågner. Hvis du er opmærksom vil du opdage, at der lige når du vågner er en brøkdel af et sekund hvor du ikke ved hvem du er eller hvad du er. Du er, men du er ikke noget specifikt, navngivet, defineret og begrænset. Du er ren bevidsthed. Og et splitsekund efter kommer alle de vanemæssige tanker og forestillinger tilbage – ”Jeg er den og den. Det er min krop. Det er min kone der ligger der ved siden af mig og snorker. Klokken er syv og jeg skal på arbejde. Og så videre og så videre...” Hver eneste morgen, hvert eneste øjeblik faktisk, skaber du hele verden på ny med dine tanker og historier. Hvis du iagttager dine tanker, vil du begynde at se dette.
Den kollektive bevidsthed, kritisk masse, de hundrede abers fænomen
Maharishi Mahesh Yogis Transcendental Meditation organisation har også lavet meget fascinerende forskning omkring dette fænomen. For tiden rejser filminstruktøren og TM-entusiasten David Lynch verden rundt og fortæller om sit projekt om at skabe meditationscentre hvor tusindvis af mennesker kan meditere samtidig og derved løfte den kollektive bevidsthed (hvis der er nogen der har David Lynchs adresse, så send den venligst, så jeg kan sende ham Starbrow!).
Intelligent liv i universet
Når man tager universets umådelige størrelse i betragtning, må dette også (så vidt jeg kan se) betyde at chancerne for at vi mennesker er de eneste bevidste og intelligente væsener i universet, nærmest være lig nul. Og når man også tager det faktum i betragtning at det kendte fysiske univers er flere milliarder år gammelt, mener jeg også at det må være mere end sandsynligt at mange af disse intelligente væsener ”derude” er langt mere udviklede og bevidste end os – både teknologisk og bevidsthedsmæssigt.
Så kommer der jo det klassiske spørgsmål: ”Jamen hvis der virkelig er intelligent liv derude, og det sandsynligvis er mere udviklet og bevidst end os – hvorfor har det så ikke kontaktet os mennesker endnu?” Et svar kunne selvfølgelig være at det fysiske univers er så umådelig stort at det (med vores fysiske standarder) ville tage tusindvis og millioner af år bare at rejse fra den ene ende af vores galakse til den anden (Planeten Jorden befinder sig i en fjern udkant af Mælkevejsgalaksen, ca. 30.000 lysår fra dens centrum). Men når jeg får det spørgsmål, tænker jeg tit på tegneserien Steen & Stoffer, hvor de to venner en aften ligger på ryggen og ser op på den funklende stjernehimmel over dem. Stoffer spørger Steen: ”Tror du at der er intelligent liv derude?” Efter et stykke tid svarer Steen eftertænksomt: ”Ja.” Stoffer spørger så: ”Hvis der virkelig er intelligent liv derude, hvorfor har de så ikke kontaktet os endnu?” Steen er stille i et øjeblik, så svarer han: ”Jeg tror at det faktum at de ikke har kontaktet os mennesker endnu, netop er et klart tegn på at der er intelligent liv derude.”! Tænk over det engang. Selv om vi mennesker måske er rimeligt udviklede teknologisk og materielt, befinder vi os stadig på babystadiet mentalt og bevidsthedsmæssigt. Vi kan ikke engang finde ud af at leve i fred og harmoni med hinanden, eller at passe ordentligt på den smukke Jordklode vi bebor. Hvordan tror du så vi ville reagere hvis vi pludselig blev kontaktet af en hær af intelligente rumvæsener? Jeg tror den mest sandsynlige grund til at vi mennesker ikke er blevet kontaktet af rumvæsener endnu, simpelthen er fordi de ved at vi ikke er udviklede nok bevidsthedsmæssigt til at kunne klare sådan et møde. Ikke desto mindre tror jeg at der vil komme et tidspunkt hvor vi mennesker vil være udviklede nok bevidsthedsmæssigt til at kunne klare et sådant møde – en sådan ”Contact” – og det er blandt andet hvad dette møde ville medføre for os mennesker som jeg udforsker i mine bøger.
Et andet svar på spørgsmålet om hvorfor vi mennesker ikke er blevet kontaktet af rumvæsener endnu, er selvfølgelig at vi allerede er blevet kontaktet af rumvæsner. At de iagttager os, at de er i blandt os, og at nogle mennesker har set dem og er i kontakt med dem. Nogle siger endda at vi mennesker oprindeligt selv kom fra andre stjernesystemer og galakser. Ashtar Kommandoen og den intergalaktiske flåde af rumvæsener som jeg beskriver i mine bøger er ikke noget jeg har fundet på – de er baseret på virkelige menneskers beskrivelser af deres oplevelser med sådanne fænomener (for mere om dette, se min bogliste længere nede).
Her er en af mange fascinerende oplevelser jeg har haft med dette: I starten af 1994, omkring to år efter min første ”opvågnen”, og 3 år før jeg begyndte at skrive Starbrow i 1997, blev jeg inspireret til at lave det som jeg kalder for ”Affirmation Art”. Affirmation Art er et forsøg på at lave smukke og inspirerende billeder med udsagn der leder ens opmærksomhed hen på sandheden om virkeligheden, såsom ”Guddommelig substans er den eneste virkelighed” eller ”Hver dag på hver måde bliver jeg bedre og bedre og bedre”. Jeg brugte ofte David Malins betagende smukke astrofotografier af fjerne stjernesystemer og galakser som baggrund eller ingredienser i billederne. Især et af billederne, der havde en fjern stjernehob med syv blå stjerner som baggrund, var jeg og min mor Barbara Berger (der har skrevet mange fremragende bøger om sindets natur) meget glade for. Året efter, i 1995, brugte Barbara dette billede som forside til hendes populære selvhjælpsbog Vejen til kraft – fast food til sjælen. Vi trykte også billedet som plakat og lavede udstillinger med det og andre Affirmation Art billeder i mange af landets boghandlere. Billederne blev også udstillet på Charlottenborg. Og for at det ikke skal være løgn købte McDonald’s i Svendborg seks styk flere meter høje af disse Affirmation Art billeder med stjernebilledet og udsmykkede hele fast food restauranten med dem – sådan McDonald’s! Det var omkring dette tidspunkt at jeg fandt ud af at denne stjernehob med de syv smukke søsterplaneter, kaldes for ”Plejaderne” eller ”Syvstjernen”.
Adskillige år efter (jeg tror det har været omkring år 2000, mens jeg var i gang med at skrive fortsættelsen til Starbrow), havde jeg en aften en meget kraftfuld meditationsoplevelse. Jeg var i gang med at lave en af mine yndlingsmeditationer på det tidspunkt. Kort fortalt, gik meditationen ud på mentalt at udviske grænserne mellem min fysiske krop og min fysiske omverden, så at jeg bogstaveligt talt ikke havde nogen grænser. Mentalt så jeg gradvist mig selv være og indbefatte alt... Rummet jeg sad i, huset som rummet var i, gaden, kvarteret, København, Danmark, hele Jorden, hele vores solsystem, de andre stjerner, måner og planeter i vores galakse, hele galaksen, alle galakserne, hele ”uni-verset” (den ene sang) og videre ud i uendeligheden... Jeg havde lavet denne meditation adskillige gange før og det var altid en meget ekspansiv og lyksalig oplevelse.
Men denne aften skete der noget andet i løbet af meditationen, ganske uanmeldt og fuldstændig uforventet. Jeg startede meditationen med mentalt at udviske grænserne mellem min fysiske krop og min omverden, og begyndte gradvist at se mig selv være og indbefatte alt omkring mig: Rummet jeg sad i, huset som rummet var i, gaden, kvarteret, København, Danmark, hele Jorden, hele vores solsystem, forbi de andre stjerner, måner og planeter i vores galakse... da pludselig – wham! Min bevidsthed brat stoppede op ved en fortryllende smuk stjernehob bestående af en masse blå stjerner og deres mange planeter og måner. Det var det stjernesystem som jeg mange år tidligere havde følt mig inspireret til at bruge i min Affirmation Art – Plejaderne! Men det vilde var at jeg nu havde den kraftigste fornemmelse af at jeg kendte dette system supergodt – at det på en måde var mit ”hjem” (eller i hvert fald et tidligere hjem). Jeg følte sådan en samhørighed og enhed med disse stjerner og planeter, og straks begyndte der at vise sig de vildeste visioner i min bevidsthed af hvordan der var på disse planeter. De var meget ”vand” planeter, størstedelen af planeternes overflade var dækket med vand... Jeg så små øer stikke op i de enorme turkisblå-grønne-hvide oceaner, øer med flere hundrede meter høje lodrette klippevægge... hvide måger og andre havfugle... delfiner... og smukke hvide huse bygget ind i de stejle klippesider og på toppen af øerne... templer og haver og pavillioner... og planetens indbyggere... føltes utroligt feminine... det føltes som en meget feminin energi... jeg så smukke gudindeagtige kvinder med langt sort hår og lyseblå hud... jeg så planetens indbyggere have en meget udviklet mental kontrol over deres fysiske omgivelser (som i øvrigt virkede meget æteriske)... jeg så en af deres yndlingsspil, som var med tankens kraft at løfte tonstunge sten op og kaste dem imod og forbi hinanden, som gigantiske brikker i et mentalt skakspil... Det var en utroligt stærk oplevelse, som det er meget svært at sætte ord på. Men stærkest af alt var den uforklarlige fornemmelse af at jeg kendte dette sted så godt, at jeg havde været der før, at jeg faktisk kom derfra.
En anden interessant ting som jeg senere opdagede, var at jeg ikke var den eneste som følte et nært tilknytningsforhold til Plejaderne. I sin fantastiske selvbiografi fra 1985 På Dybt Vand (som blev filmatiseret med hende selv i hovedrollen i 1987), fortæller skuespilleren Shirley Maclaine også om sit møde og sine oplevelser med Plejaderne. Og der findes mange andre bøger og beretninger om folks oplevelser med dette fascinerende stjernesystem.
Det multidimensionelle univers, opstigning, opstegne væsener
Forskere og især kvantefysikere har længe vidst at alt det som vi kalder for ”fysiske” former i virkeligheden er ét forenet felt af energi (Kraften) der vibrerer ved forskellige vibrationsfrekvenser. Det vi kalder for den ”fysiske” 3. dimension, det som vi kan opfatte med vores såkaldt fysiske sanser – et træ, en galakse, en blomst, en bil, en menneskekrop – er i virkeligheden energi der vibrerer ved en vis frekvens. Men som mystikerne længe har sagt (og som et stigende antal videnskabsmænd i dag er ved at finde ud af, for eksempel Dr. Michio Kaku i hans fascinerende bog ”Hyperspace” om parallele universer, ormehuller og det multidimensionale univers), findes der uendelig mange andre vibrationsfrekvenser – og derfor uendelig mange andre verdener og dimensioner end den fysiske, 3. dimensionale.
Det som jeg i mine bøger kalder for ”opstigning” er simpelthen et andet ord for sjælen eller bevidsthedens evolution fra et bevidsthedsniveau og en vibrationsfrekvens til en anden. Det som jeg og andre kalder for ”opstegne væsener” og ”opstegne mestre” er simpelthen en betegnelse for en sjæl eller bevidsthed som befinder sig på et højere bevidsthedsniveau og en højere vibrationsfrekvens end den 3. dimensionelle fysiske. En ”oplyst mester” (som Buddha og Jesus) er et menneske der er blevet bevidst om virkelighedens natur. En ”opstegen mester” er en ”oplyst mester” (som Kuthumi og Serapis Bey) der ikke længere befinder sig i den 3. dimension eller i den 4. dimension (den dimension sjælen opholder sig i mellem død og genfødsel), men i den 5. eller højere dimensioner. Spørg dig selv: Hvor er Buddha og Jesus nu? Vi ved at de ikke længere er i fysisk form. Samtidig ved vi at de ikke kan være døde, eftersom sjælen eller bevidstheden i sin essens er lige så udødelig som Kraften eller livet selv.
Nogle mennesker tror fejlagtigt at den 5. eller højere dimensioner er det man kalder for ”himlen” eller ”paradis”, men det er ikke helt sandt. Virkeligheden eller livet, samt alle verdener og dimensioner uden undtagelse, er himlen eller paradis, fordi virkeligheden er alt og virkeligheden er god. (For en forklaring på hvordan vi kan vide at virkeligheden er god, se Starwarrior side 258-276.) Det som vi kalder for ”helvede” er ikke en fysisk eller dimensionel lokalitet, men en symbolsk betegnelse for den ulykkelighed og stress man føler, når man tror på tanker der er ude af harmoni med virkeligheden. På samme måde er ”skærsilden” en symbolsk betegnelse for den bevidsthedstilstand man er i, når man hverken er helt vågen til virkeligheden, ej heller er helt faldet i søvn (lyder bekendt hvad!).
Engle, ærkeengle og skytsengle
En anden måde at anskue engle og ærkeengle på, er at de forskellige engle symboliserer forskellige aspekter ved livet eller Kraften, såsom Liv og Styrke, Kærlighed og Medfølelse, Intelligens og Visdom, Inspiration og Kreativitet. Nogle gange kan det måske virke for abstrakt at tænke på Gud eller Kraften som Ubegrænset Kærlighed eller Ubegrænset Visdom, og det kan være nemmere for sindet at tænke på dette aspekt som en engel eller en ærkeengel der er indbegrebet af disse kvaliteter.
Starbrow, Moncler, Telperion, Elmar, Ben Nevis, Anne og andre personer i bøgerne
Selve historien
2) Hvordan fik du ideen til at skrive Starbrow?
Denne nye erkendelse fik mig til at se alle mine elskede eventyr og fortællinger i et helt nyt lys. For eksempel gik det op for mig at heltens rejse, som er kernen i ethvert eventyr, symboliserer hvert menneskes indre rejse fra ubevidsthed til bevidsthed om virkelighedens natur. Alle eventyr og fortællinger følger stort set altid det samme forløb. Man tøffer stille og rolig rundt i sin lille hverdag (Frodo hygger sig i Sækkedyb, Luke Skywalker dagdrømmer på ørkenplaneten Tatooine). Så begynder alt pludselig at gå gruelig galt (Sauron vil overtage herredømmet over hele Midgård og gøre alle til sine slaver, Darth Vader og det onde Imperium vil blive herrer over hele galaksen). Helten bliver kaldet og føler sig i starten meget usikker over om han eller hun mon kan leve op til sådan et ansvar (Frodo påtager sig at kaste Ringen i Dommedagsbjerget, Luke Skywalker påbegynder sin Jedi-ridder træning og kamp mod Imperiet). Undervejs møder helten frygtelige farer og forhindringer (orker, Sorte Ryttere, stormtropper og onde Sith-fyrster). Men heldigvis er der hjælp og vejledning at hente (vise elvere og troldmænd, små grønne Jedimestre). Undervejs opdager helten mere og mere om sine egne uanede ressourcer og hvor stor verden omkring ham eller hende virkelig er (Frodo formår ene hobbit at rejse igennem Midgård til Dommedagsbjerget i Mordor, Luke Skywalker lærer om Kraften). Til sidst overvinder helten alle forhindringer og bliver i løbet af eventyret et mere vist, kærligt og medfølende menneske (Frodo kaster Ringen i Dommedagsbjerget og sejler vestpå til de Udødelige Lande, Luke Skywalker overvinder Imperiet og modstår fristelsen til at lade sig styre af sin vrede og dræbe sin egen far).
Lyder dette ikke som dit eget liv? Gik du ikke rundt og hyggede dig i din lille hverdag, indtil det hele pludselig en dag begyndte at gå gruelig galt? Måske forlod din partner dig, eller du blev fyret fra dit job, eller du blev alvorligt syg eller mistede en du holdt af? Og begyndte du så ikke at søge efter hjælp, efter svar – og fik dette dig ikke til at begynde at undersøge hvad denne ting kaldet virkeligheden er for noget? Og mødte du ikke skræmmende forhindringer på din vej – dine egne usande tanker og overbevisninger, dine egne fordomme, frygter og forvirring ? Og var der ikke hjælp og vejledning at hente i form af spirituelle lærere, bøger og foredrag? Og blev du ikke undervejs mere og mere bevidst om hvor fantastisk du i virkeligheden er og hvor fantastisk denne ting kaldet livet er? Og gjorde alt dette dig ikke med tiden til et mere vist, kærligt og medfølende menneske?
Da det gik op for mig at eventyr, fortællinger og heltens rejse i virkeligheden var symboler på hvert menneskes udviklingsrejse igennem livet, blev jeg selvfølgelig superbegejstret og jeg fik med det samme lyst til at dele denne erkendelse med mine venner – især mine to Dungeons & Dragons venner Jakob og Janus. Jeg besluttede mig for at skrive mine erkendelser ned til dem i en lille ”spirituel eventyrer” håndbog (disse erkendelser blev senere til de første tre lektioner om virkelighedens natur som Starbrow og hans venner lærer af de Opstegne Mestre). Efter jeg havde skrevet mit første udkast til den lille håndbog, bad jeg Barbara (der har skrevet mange håndbøger) om at læse den og kommentere. Hun læste den hurtigt og sagde at hun syntes at indholdet var godt, men at formen var så tør og kedelig at ingen nogensinde ville have lyst til at læse det (der var ingen kære mor der!) – mindst af alt mine to Dungeons & Dragons venner! Jeg var nødt til at give hende ret. Efter det diskuterede vi så om der mon var en anden måde at videregive mine indsigter om spiritualitet og eventyr på – for eksempel i form af en fortælling. Og det blev de første frø til Starbrow serien.
3) Hvordan kom du på navnet Starbrow?
4) Hvor meget af det er selvbiografisk? Er du Starbrow?
Men for at svare mere konkret på spørgsmålet, så er jeg ikke Tim Ray en ældre mand med fuldskæg der bor i en afsides hytte et eller andet sted i den canadiske vildmark (sådan som mange af mine læsere selv her i Danmark af en eller anden underlig grund tror!), men Tim Ray en dansk-amerikansk mand der lige som Starbrow bor på Østerbro i København. Og ja, jeg var kun 24 år da jeg begyndte at skrive Starbrow. Og ja, jeg var ivrig Dungeons & Dragons spiller med de virkelige Jakob og Janus i mine teenageår. Jeg har også haft en klog Elmar i mit liv, men han var ikke min bedstefar. Og jeg har ingen lillesøster, men to yngre brødre.
5) Lavede du meget research til bøgerne?
Og faktisk var det første udkast til Starbrow (og senere til Starwarrior) meget længere end den endelige, trykte version. Men takket være min trofaste og ubarmhjertige redaktør Barbara, blev alt det fyldige baggrundsmateriale som ville have bremset fortællingens hæsblæsende actiontempo for meget, skåret væk eller kraftigt redigeret. Barbara plejede at kalde de mange hundrede sider med baggrundsmateriale for ”Planeten Jordens Metafysiske Historie – Den Korte Version” og sagde at den kunne være en hel bog eller adskillige bøger i sig selv, og som vi måske en dag ville udgive!
Men hvis jeg skal sætte en specifik dato for hvornår jeg rent faktisk begyndte at skrive på det der skulle blive til Starbrow og Starwarrior, var det lørdag den 22. februar 1997 (ja, du har ret, jeg har den vildeste klæbehjerne), da jeg fik et gådefuldt brev fra min gamle Dungeons & Dragons ven Jakob, der på det tidspunkt studerede på et universitet i Oxford i England. Fra da af skrev jeg næsten uafbrudt på Starbrow. Da jeg var færdig med Starbrow, gik jeg direkte over til at skrive fortsættelsen Starwarrior, som jeg blev endeligt færdig med i sommeren 2004. (Jeg skrev bøgerne på dansk og oversatte dem derefter selv til engelsk med Barbaras hjælp). Så det tog mig i alt 7½ år at skrive bøgerne. Puha – sikken et eventyr!
For de Starbrow-nørder der gerne vil have de nøjagtige detaljer, følger her en Starbrow og Starwarrior tidslinie:
November 1996: Tim og Barbaras første tur til Glastonbury.
7) Er bøgerne ”kanaliserede”?
8) Hvad gjorde du for at få dig selv i ”the zone”, så du kunne skrive bøgerne?
Andre aktiviteter der hjalp mig med at komme i ”the zone” var fysisk motion (især at danse), at synge og chante, og selvfølgelig meditation, videnskabelig bøn og andre former for spirituel praksis. En god roman eller actionfilm var også lige sagen – især når jeg skulle have en pause fra det hele. Problemet var bare at det som regel endte med at give mig endnu flere gode ideer! Det var lidt lige som at være gravid i flere år i træk – uanset hvor man går hen har man det her levende væsen med sig, som det er meget svært at glemme!
9) Hvordan fik du inspirationen til den videnskabelige bøn om “Kraften/Det Gode”?
Jeg husker da det endelig slog klik og den var der. Det var i sommeren 1998 og Barbara og jeg sad en smuk og stille aften og mediterede på toppen af Glastonbury Tor. Vi havde arbejdet på redigeringen af Starbrow i mere end et halvt år og vi var ved at være færdige. Men vi var stadig ikke helt tilfredse med den videnskabelige bøn. Og så under meditationen kom det pludselig til mig: ”I BEGYNDELSEN: KRAFTEN...” Og så vidste vi at den var der!
Og jeg synes stadig bønnen virkelig holder den dag i dag, flere år efter, og jeg ved at rigtig mange mennesker (mig selv inklusive) ofte bruger den som meditation, bøn eller bekræftelse. Når jeg holder foredrag eller workshops og vi arbejder med bønnen, siger jeg nogle gange til folk at de kan erstatte ordet ”Kraften” med det navn for virkeligheden som giver mest mening for dem – såsom ”Gud” eller ”Universet” eller ”Det Højere Selv”. Og jeg siger at de kan erstatte ordet ”Det Gode” med det aspekt af virkelighedens natur som de ønsker en større erkendelse af - såsom ”Kærlighed” eller ”Liv” eller ”Guddommelig Intelligens”.
For dem der undrer sig over hvad betegnelsen ”videnskabelig bøn” betyder, så er det en betegnelse jeg har lånt af den amerikanske mystiker Emmet Fox (en af De Tre E Mestre i Starwarrior). Fox var en af grundlæggerne af ”New Thought” bevægelsen, der blandt andet også talte lærere og healere som Ernest Holmes og Emma Curtis Hopkins (de to andre E Mestre) og Mary Baker Eddy. Ifølge Mary Baker Eddy er en videnskabelig bøn ”an absolute acknowledgment of the ever-presence of infinite perfection” (en total anerkendelse af den evige tilstedeværelse af uendelig perfektion) og det synes jeg er en kanongod beskrivelse af hvad en videnskabelig bøn er. Virkelighedens natur, livets natur, din og min og altings sande natur, her og nu og for evigt, er uendelig perfektion, Kraften, Det Gode. At være bevidst om dette, at give sin opmærksomhed til dette, at dvæle ved dette, er hvad en videnskabelig bøn er. Og eftersom det man fokuserer sin opmærksomhed på vokser i ens oplevelse, vil du, jo mere du fokuserer på dette, opleve det i dit liv. Kraften er med dig (fordi den er dig)!
10) Hvilke bøger, film, osv., som inspirerede dig mens du skrev bøgerne, vil du anbefale?
Virkelighedens natur og sindets natur
Glastonbury, Tintagel, Callanish og andre lokaliteter
Intelligent liv i universet
Film
11) Hvornår kommer der en 3’er i Starbrow serien?
12) Er der nogen planer om at lave bøgerne om til film?
For nogle år siden blev jeg kontaktet af en filmproducer og en filmkomponist i Hollywood der begge elskede bøgerne og syntes de kunne blive rigtig gode film. En af dem forsøgte at få nogle af de store filmstudier interesseret i projektet, men indtil videre uden held. Men jeg synes klart det ville være for fedt at se Starbrows Eventyr på det store lærred! Jeg har allerede en ønskeliste over skuespillere i hovedet... Elijah Wood (Ringenes Herre) som Starbrow, Russel Crowe (Gladiator) som Ben Nevis, Paul Hogan (Crocodille Dundee) som Elmar, Vanessa Redgrave (Howard’s End) som Anne Randall... Steven Spielberg som instruktør, John Williams eller Howard Shore som komponist... nogen andre forslag?
13) Jeg har hørt at du også har lavet musik til bøgerne? Klik her for at høre eller downloade "The New Vision". Foto galleri: Billeder fra det spirituelle eventyr
Den første Vejen til kraft forside med Tims Affirmation Art og Plejaderne (1995)
Tim på vej op til ruinerne af Tintagel Castle i Cornwall (1998)
Tim i ruinerne af Tintagel Castle i Cornwall (1998)
Tim ved den store centersten i Callanish Stencirklen i Skotland (2000)
Barbara i Callanish Stencirklen i Skotland (2000)
Tim foran det gamle tårn på toppen af Glastonbury Tor (2002)
Den hollandske forside af Starbrow (2004)
Starwarrior postkort med den videnskabelige bøn om Kraften/Det Gode (2004)
Tim synger The New Vision i Falkonersalen i København (2005)
|
