Prolog: Er parforhold noget som Djævelen har skabt?

Engang for mange tusinde år siden sad Djævelen himself i sit brændvarme virksomhedsdomicil i Helvede og så på sin ”mission og vision” der hang med store flammebogstaver i den ene ende af hans kontor:

At gøre så mange mennesker som muligt
så ulykkelige som muligt
i så lang tid som muligt

Djævelen hang faktisk lidt med næbbet. Han syntes egentlig ikke at det gik så godt med Djævel & Co.s mission for tiden. For på trods af alle hans ihærdige anstrengelser var menneskene gennemgående bare rigtig lykkelige og tilfredse. Folk gik bare rundt og elskede sig selv og hinanden og havde det rigtig rart.

Så Djævelen vidste at han var nødt til at gøre et eller andet drastisk. Hvis han skulle undgå forflytning, degradering eller slet og ret en fyreseddel, var han nødt til at finde på et eller andet der virkelig kunne sætte skub i menneskers ulykkelighed og fortvivlelse …

Og så var det at han lige pludselig fik alle tiders geniale idé. En idé der med garanti ville sætte turbo på hans mission og vision om at gøre så mange mennesker som muligt så ulykkelige som muligt i så lang tid som muligt:

Parforhold!

Ja! Selvfølgelig! Djævelen kunne allerede se det for sig. Parforhold – den direkte adgangsbillet til helvede! En løgn, eller række af løgne, så store og så overbevisende at de allerede ville begynde at gøre mennesker ulykkelige fra barnsben af …

Djævelen begyndte med det samme at skrive løs på sin plan:

Djævelens løgn nr. 1 om parforhold:
Den kærlighed jeg søger, er uden for mig selv.
Det er jo genialt det der, genialt! tænkte Djævelen og hoppede op og ned på sin ildrøde tronstol af bar begejstring. Hvis jeg kan få mennesker til at tro på at den kærlighed de søger, er uden for dem selv … Hold da kæft mand, så tror jeg sgu at Djævel & Co. ender med at blive børsnoteret!

Genialt. Nu var den gode bund lagt. Men der skulle mere til endnu ...

Djævelens løgn nr. 2 om parforhold:
Den kærlighed jeg søger, er afhængig af et andet menneske.
Det er godt det her, rigtig, rigtig godt, tænkte Djævelen, næsten overrasket over sin egen genialitet. Og jeg har det, jeg har det, yes, yes, hvor er den bare god den her …

Djævelens løgn nr. 3 om parforhold:
Jeg kan kun opleve den kærlighed jeg søger, med ét eneste menneske.
Genialt! Han kunne lige se Djævel & Co.s kæmpestore reklameslogans og internetbannere for sig: ”Den eneste ene”, ”Soul mates”, ”Den store kærlighed” … Hold kæft, hvor er det bare godt det her! Djævelen kunne allerede mærke forvirringen, længslen, elendigheden og ensomheden helt nede i alle femten storetæer. Millioner og atter millioner af mennesker der alle sammen troede på at de kun kunne opleve den kærlighed de søger, med ét eneste menneske!

Ét eneste menneske som man aldrig med absolut sikkerhed kan vide hvem er! Ha ha!

Og hvis man så endelig tror at man har fundet denne ene specielle person, er det ikke sikkert at kærligheden er gengældt ... eller måske er personen allerede i et forhold med en anden ... ja, ja, ja, det er jo genialt det der, genialt!

Hvis Djævelen kunne få menneskene til at hoppe på den, ville det virkelig være slut med al den kvalmende kærlighed der var i omløb på Jorden for tiden; det ville være slut med alle de mennesker der bare gik rundt og elskede alt og alle ...

Og sidst, men ikke mindst ...

Djævelens løgn nr. 4 om parforhold:
Det er kun kærlighed hvis parforholdet varer for evigt
Uha ja, den gør sateme også ondt! Hvor er den bare styg! Med denne løgn ville Djævelen sikre sig at mennesker forblev ulykkelige uanset hvad. Hvis de ikke var i et parforhold, ville de være ulykkelige (fordi de troede at den kærlighed de søgte, var uden for dem selv og afhængig af et andet menneske). Og hvis de endelig var i et parforhold, et parforhold hvor begge parter med tiden udviklede sig og gik hver sin vej, ville denne løgn – løgnen om at det kun er kærlighed hvis parforholdet varer for evigt, sørge for at mange blev i parforholdet uanset hvad deres hjerter inderst inde ønskede. Og de der formastede sig til at gå hver til sit, ville altid se tilbage på det parforhold de havde haft, som en fiasko.

Hm. Djævelen var godt klar over at denne her sidste løgn var rimelig tyk, og at det ville blive rimelig svært at overbevise mennesker om at den var sand. Derfor fandt han på endnu en løgn for at bakke den op. Djævelen ville udsprede en ekstra løgn om at det var selveste Gud himself, the Top Dog, der havde proklameret denne løgn som en sandhed. Djævelen ville nemlig sørge for at religionerne forkyndte at et parforhold kun er ægte og kærligt hvis manden og kvinden skriver under på at de elsker hinanden og vil være sammen for evigt uanset hvad der sker!

Ha ha, hold kæft, hvor er det dog bare genialt! Igen kunne Djævelen ikke lade være med at klappe sig på lårene af bar helvedesfryd.

Okay, så langt så godt. Nu var det tid til handling. Og ikke bare en smule handling. Næ nej, Djævelen vidste godt at han, for at gennemtrumfe så kolossal en samling løgne, var nødt til at rulle de tunge hjernevaskeskyts ud. Derfor samlede han alle sine salgs-, marketing- og brandingafdelinger og lagde en medieplan som ville få selv de løgne der hedder racisme, nationalisme, fanatisme, sexisme, alderisme og materialisme til at blegne: en mega-giga-hammer-slammer-reklamekampagne om ”den eneste ene” bestående af titusindvis af popsange og musikvideoer, tv-serier og film, dameblade og romaner, mode- og skønhedsindustrier der alle sammen enstemmigt i kor proklamerede Djævlens løgne om parforhold ...

Og hvordan mon det så gik med Djævelens geniale idé ...?

Tilbage

Damebladene er verdens største leverandør af parforholdsmyter

Noget af det sjoveste (eller mest tragiske, alt afhængig af hvordan man ser på det) jeg ved, er at læse damebladenes mange artikler og gode råd om parforhold. For mange af artiklerne er baseret på et væld af myter om parforhold og kærlighed som ofte har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs for eksempel følgende ubetalelige artikel fra damebladet Woman om parforhold med stor aldersforskel. Hver gang noget står skrevet i parentes, er det mig der gør opmærksom på at det som lige er blevet skrevet, er baseret på en myte om parforhold og relationer som man kan stille spørgsmål til. Her er artiklen:

___

"Gravrøver kontra kuvøseguf
Woman gi'r dig gode råd til parforhold med stor aldersforskel
af Signe Lønholdt

Lev i nuet, men tænk på fremtiden
Mange kærestepar, med stor aldersforskel lever i nuet og tænker ikke over hvordan det vil gå i fremtiden. (Er det sandt? Hvornår har du sidst mødt et menneske der lever i nuet og ikke tænker over, hvordan det vil gå i fremtiden!). Måske er det skræmmende at tænke ti år frem. Den ene part i forholdet vil på et tidspunkt blive gammel mens den anden stadig vil være relativt ung. På den anden side får aldersforskellen mindre betydning efterhånden som man bliver ældre – en kvinde på 20 år og en mand på 35 år vil måske have mindre tilfælles end en kvinde på 50 år og en mand på 65 (Er det sandt?).

Da ens personlighed ændrer sig meget, når man er i 20 og 30 års alderen (Er det sandt? De psykologiske studier jeg har læst viser at de tanker og overbevisninger der udgør ens personlighed bliver cementeret i ens barndom og ikke ændrer sig synderligt efter det), kan det være, at du en dag kikker på din engang så store kærlighed og opdager, at I er vokset fra hinanden. Derfor er det specielt vigtigt for jer med stor aldersforskel, at I taler med hinanden om de forandringer, som du oplever og at I hele tiden er opdaterede på, hvad der foregår på hvert jeres plan (Hvorfor er det mere vigtigt end for par hvor der ikke er så stor aldersforskel? Er det sandt at folk i en bestemt aldersgruppe er anderledes end folk i en anden aldersgruppe?).

De 30, 40 og 50 årige er meget mere aktive og i meget bedre form end samme aldersgruppe var for bare 10 år siden, og et par år her og der betyder meget mindre rent psykisk. (Er det sandt?). I dagens Danmark betyder det måske ikke så meget, at der er stor aldersforskel (Er det sandt? Hvorfor har du så skrevet en artikel om parforhold med stor aldersforskel?), men mere om man kan få et forhold til at fungere. Det vigtigste er sådan set, at I har noget tilfælles, for hvis du vil i byen og han spille golf, vil I sandsynligvis glide langt væk fra hinanden med tiden (Er det sandt? Kan man ikke have et godt parforhold, selv om man har forskellige interesser? Kan man kun have et godt parforhold, hvis man er fælles om mange ting? Og er der noget i vejen med at man glider fra hinanden med tiden? Er det sandt at et parforhold kun er en succes og har værdi, hvis det varer længe eller til døden os skiller? Og er et længevarende forhold bedre end et kortvarigt, lykkeligt forhold?). Selvfølgelig er det vigtigt at have hver jeres interesser (Er det sandt?), og at I hver især har venner på jeres egen alder eller med samme interesser (Er det sandt? Hvorfor er det vigtigt at have venner på sin egen alder? Har det da ikke lige så stor værdi at have en ven som ikke er på ens egen alder? Hvad har alder med venskab eller noget som helst at gøre? Folk i en bestemt aldersgruppe er anderledes end folk i en anden aldersgruppe – er det sandt?), men sørg for at I har et eller andet tilfælles – om ikke andet, så jeres forhold.

For ikke så længe siden, kom det frem at den knap så purunge Helena Christensen havde sat neglene i den 10 år yngre Josh Hartnett (Er det sandt? Var det hende der kontaktede ham eller omvendt? Var det hende der jagtede ham, eller var det ham der jagtede hende?), og de er ikke det eneste par i Hollywood med stor aldersforskel. Faktisk er der nærmest gået sport i at finde en kæreste, der er enten meget ældre eller yngre end en selv (Er det sandt?), og måske er du en af dem der er med på moden (Er det sandt? Hvis du er i et parforhold hvor der er stor aldersforskel, er du det så fordi du gerne vil være med på moden?). Her kommer i hvert fald et par gode råd til dig, der er til enten sugardaddies eller toyboys.

Hvis der er mere end fem års forskel på dig og din kæreste, kan I placeres i den kendte firkantede kasse, der er mærket: "Parforhold med stor aldersforskel."

Måske synes du at mændene på din egen alder er for barnlige og stadig render rundt og pjatter – så vil du meget hellere have en mere erfaren og alvorlig mand. Eller du oplever at mændene på din alder er alt for alvorlige og går for højt op i karrieren. De glemmer at lege og være impulsive, og derfor vil du meget hellere have en mand, der er yngre og mere fri (Ældre mænd er alvorlige og går højt op i karrieren, mens yngre mænd er mere frie og impulsive – er det sandt!?).

Men vær sikker på, hvad dit motiv er, for at starte forholdet (Hvordan kan man det? Hvordan kan man blive bevidst om hvad sine motiver er – og hvis det er så vigtigt, hvorfor står der så ikke noget om det i denne artikel?) – er det fordi du vil være mor for ham, eller er han den faderfigur du altid har savnet? Er han et ungt trofæ eller en økonomisk stabil støtte? Hvis du vælger ham af de forkerte grunde (Er det da ”forkerte” grunde at vælge en partner fordi man er tiltrukket af hans/hendes fysiske ydre eller hans/hendes penge? Hvad er så den ”rigtige” grund?), kan forholdet have svære kår, for bøtten kan lige pludselig vende rundt – han har ikke længere brug for en mor eller den store formue forsvinder.

Resten af familien
Det kan godt være at reaktionen fra jeres venner og familie ikke er just positiv, når du første gang står foran dem og skal fortælle om dit nye fund, der er 10 år yngre eller ældre end dig selv. Hvis han er ældre, så forstår de måske ikke, hvad det lige er du ser i ham, og hvis han er yngre, så vil de vædde på at han forlader dig, når du bliver ældre. Det er jo altså bare fordi, at de vil dig det bedste, så lyt til, hvad de siger (Hvorfor? Er det som dine venner og familie siger, sandt? Har dine venner og familie da lært at skelne mellem virkeligheden og deres tanker? Ved de hvad der er bedst for dig?) og måske siger de noget klogt, som du kan bruge, og hvis ikke kan du lade deres ord fise ud af det andet øre, og bare være glad for, at du har fundet manden i dit liv.

Under alle omstændigheder er venner vigtige at have, så selv om de måske ikke tager nyheden så pænt i første omgang, så forsøg at få dem til at forstå (Jeg kan få mine venner til at forstå hvordan jeg har det – er det sandt?), at dig og din nye kæreste har det rigtig godt sammen på trods af aldersforskellen. Det kan nemlig være meget svært for dig og din udkårne at finde venner, der er i samme situation som jer, og det er altid rart at have nogen man kan diskutere liv og kærlighed med, så hvorfor ikke holde godt fast i de gamle venner?"

___

Det er pragtfuldt, hvad! Komik på højeste plan!

Og så er de udsagn jeg har stillet spørgsmål til kun et udpluk af de mange andre ting der bliver sagt i artiklen om kærlighed, lykke, mænd, kvinder og alder som man kunne stille spørgsmål til.

Hvis det er her mange af landets kvinder får deres viden om parforhold, er der så noget at sige til at mange kvinder føler sig forvirrede og frustrerede når det gælder parforhold (og det hvad enten de er single, elskerinde, kæreste, gift, skilt, eller hvad de nu er)? Og hvis deres mandlige partnere også køber disse myter, er der så noget at sige til at mange oplever at der nogle gange går alvorligt kludder i kærligheden?

Tilbage

Hold dig langt væk fra kvinder i 30erne

Kvinder i 30erne er det værste. For når en kvinde er i 30erne, tror hun fuldt og fast på at det søde liv, det gode liv, det perfekte liv, er lige rundt om hjørnet hvis bare hun arbejder hårdt nok og er god nok. Hun tror fuldt og fast på at hvis bare hun arbejder hårdt nok, så skal hun nok snart få det perfekte liv som alle månedsmagasinerne stopfodrer os med er vejen til evig lykke. Den perfekte mand, det perfekte parforhold, de perfekte børn, den perfekte familie, det gode sexliv, den flotte og sexede krop, den gode karriere, det gode job, det hyggelige hjem med alle designermøblerne, de gode weekender, de gode ferier, livskvalitet, livskvalitet og mere og mere livskvalitet. Det er så opslidende at være i nærheden af en kvinde i 30erne at det er til at brække sig over (og jeg har altså været kæreste med en del!). Så hver gang jeg møder en kvinde i 30erne, ser jeg mig nu om efter den nærmeste udgang. For jeg ved at et parforhold med en kvinde i 30erne betyder big time stress.

Nej du, jeg holder mig til kvinder i 20erne eller i 40erne eller ældre. For ser du, selv om kvinder i 20erne stadig tror på illusionen om at hvis de arbejder hårdt nok, så vil de en dag opnå alle disse ting – har de fleste kvinder i 20erne heldigvis indstillingen: ”Men ikke endnu. Jeg skal lige have det lidt sjovt i nogle år før jeg melder mig ind i kvindernes version af Fremmedlegionen-Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect” (selv om jeg da helt sikkert også har mødt kvinder der allerede i 20erne var ramt af denne næsten dødelige form for sindssyge).

Og så er der kvinder der er over de 40. Åh ja! Gud ske tak og lov for kvinder over 40! De er næsten endnu sjovere end kvinder i 20erne. For kvinder over 40 har som regel ingen illusioner mere. Kvinder i 40erne eller ældre har nu i adskillige årtier slidt sig selv ihjel dag og nat for at leve op til illusionen om at hvis bare de opnår det og det, så skal de nok blive lykkelige. Og nu er de 40 eller ældre - og gæt hvad? Nu er illusionen brast. Enten har de ikke opnået det meste af det som de troede der skulle til for at gøre dem lykkelige – en mand, børn, familie, job, karriere, hus, designermøbler, veninder, spændende storbyferier og så videre og så videre – og de er ulykkelige, stressede og nedbrudte af alle de årtiers intenst slid. Eller også så har de opnået det meste af det de troede der skulle til for at være lykkelige – og må erkende at de stadig ikke er lykkelige. Og nu begynder det at gå op for dem at det er ovre, løbet er ved at være kørt. På trods af alle deres ihærdige anstrengelser bliver de bare ikke yngre eller smukkere eller sundere eller raskere; børnene bliver bare ved med at vokse; ægtemændene og kæresterne bliver bare ikke mere intelligente, når de har anskaffet sig den eller den sidste nye ting, kommer der bare endnu flere nye ting at anskaffe sig, det bliver bare ikke bedre. Alle de år, alt det slid. Og nu er det ved at være for sent. Det går op for dem at hvis de ikke begynder at leve livet og have det sjovt nu, vil de aldrig leve livet og have det sjovt nu. De begynder at slippe kvindernes version af Fremmedlegionen-Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect og fokusere lidt mere på at slappe af, trække vejret og nyde livet. Og det er derfor det er så sjovt at være sammen med kvinder der er 40 eller ældre (medmindre selvfølgelig de stadig stædigt holder fast i månedsmagasin-drømmen – og jeg har da mødt adskillige sørgelige eksemplarer der stadig kæmpede en brav kamp for at holde illusionen i live). Don’t worry, tænker jeg, de skal nok kollapse og give op før eller siden.

Det er derfor jeg siger, hold dig langt væk fra kvinder i 30erne. Og hvis du er kvinde i 30erne, så hold dig langt væk fra at være samfundets idé om en kvinde i 30erne – hvis du da vil komme igennem 30erne med din forstand bare nogenlunde intakt!

Hold dig langt væk fra kvinder i 30erne – 2. del

Hvis du har læst 1. del af dette kapitel, tænker du måske at det blot er en mands sure opstød mod sine ekskærester eller mod kvinder i 30erne generelt. Men det er det ikke. Forrige kapitel er faktisk et forsøg på at belyse noget langt dybere og mere fundamentalt. Nemlig:

* At vi lever i et samfund hvor vi (både kvinder og mænd) fra barnsben af og resten af livet konstant bliver tæppebombarderet af vores omgivelser med de mest vanvittige forestillinger om alt det der skal til for at leve et lykkeligt liv og for at være okay, god og elsket.

* At de meget stressfulde konsekvenser af disse vanvittige forestillinger ofte ser ud til at nå deres højdepunkt hos kvinder i 30erne.

Hvordan kan det egentlig være? Hvordan kan det være at de ulykkelige konsekvenser af vores megahøje kollektive forventningspres ofte ser ud til at kamme helt over hos kvinder i 30erne?

Jeg tror der er flere forskellige faktorer der sammen kan være med til at drive især mange kvinder i 30erne til forskellige grader af vanvid:

Vores kollektive myter om parforhold sætter først for alvor ind når vi er i 30erne
Som jeg skrev i Introduktionen, er de 101 myter om parforhold noget som de fleste af os i større eller mindre grad har fået indpodet i os fra barnsben af. Men når jeg ser tilbage på mit eget liv og på andres liv, kan jeg se at det ofte er som om de 101 myter om parforhold først for alvor begynder at sætte ind og styre vores liv og drive os til forskellige grader af vanvid når vi kommer i 30erne. Det var ikke fordi jeg og de fleste andre jeg kender, ikke allerede troede på og led under parforholdsmyterne da vi var i 20erne eller i teenageårene (det gjorde vi). Men alligevel var det som om de meget ubehagelige konsekvenser af myterne først for alvor begyndte at sætte ind da vi kom i 30erne.

Hvordan kan det være?

En af grundene er at vi lever i et samfund hvor det er socialt accepteret at man, når man er i 20erne, venter lidt med at prøve at leve op til vores tårnhøje forventninger og ideer om parforhold, kærlighed, mænd, kvinder, ægteskab, børn, familie og alt det andet som kan høre med til den pakke vi kalder for ”parforhold”. Når man er i 20erne, er det socialt accepteret at man lige nyder livet lidt mere først, er mere til stede i nuet og ikke tænker så meget på fremtiden – blandt andet når det gælder parforhold (selv om der da helt sikkert også findes mennesker som allerede i 20erne kan bekymre sig halvt ihjel over hvordan det mon vil gå dem i fremtiden når det gælder både kærligheden, parforholdet og pensionsplanen!).

Men når man kommer i 30erne så begynder det der med parforhold pludselig at blive dødsensfarlig alvor. Så begynder uret at tikke. Når man kommer i 30erne så er det nok med al den der fjumren rundt og have det sjovt. Nu er det tid til at tænke på fremtiden! Og med disse tanker begynder de 101 myter om parforhold for alvor at sætte ind for fuld kraft! Og driver både kvinder og mænd til forskellige grader af vanvid.

Der er dog én væsentlig forskel som ofte gør det endnu mere stressende for kvinder end for mænd når de 101 myter om parforhold for alvor begynder at sætte ind i 30erne. Og det er selvfølgelig at ...

Det er så skide uretfærdigt at mænd kan blive ved med at få børn længe efter de har rundet de 40!
Som mange kvinder i 30erne meget fortørnet har sagt til mig når vi har diskuteret parforhold og parforholdsmyter, så ”er det bare så skideuretfærdigt at I mænd sagtens kan vente med at få børn til I er i 40erne eller 50erne eller selv 60erne. Mens vi kvinder er nødt til at få børn inden vi er omkring de 40. Og når vi kommer i 30erne begynder det biologiske ur for alvor at tikke. Og hvis vi vil have børn (hvilket de fleste kvinder tror at de – hvis ikke nu – så på et eller andet tidspunkt i deres liv gerne vil eller ”burde” have), så kan vi ikke længere spilde vores tid på mænd eller forhold som vi ikke ved med garanti vil holde og resultere i børn. Vi er nødt til at have garantier; vi er nødt til at tænke på fremtiden.”

Og alt dette sætter selvfølgelig et ekstra stort pres på kvinder i 30erne når det gælder parforhold. Et pres som mænd i 30erne i sagens natur ikke har i samme grad. (De føler bare dette pres fra deres kvindelige partner!).

Er kvinder historisk set mere identificerede med vores kollektive parforholdsmyter end mænd?
En anden årsag som kan være medvirkende til at vores kollektive parforholdsmyter ofte rammer kvinder mere hårdt end mænd, kan være at kvinder historisk set har haft mere af deres identitet bundet op i parforhold end mænd har.

Indtil for ikke så længe siden var det sådan i vores samfund at kvinder – i forhold til mænd – kun havde ganske lidt råderum når det gjaldt deres liv. Mænd havde (og har stadig) mange områder de kunne udfolde sig på: De havde deres arbejde og karriere, deres finansielle frihed og selvstændighed, politisk og religiøs frihed og alle mulige andre områder de kunne boltre sig på – samt selvfølgelig det område af livet som hedder parforhold, sex og familie. Men når det gælder kvinder har det indtil for ganske nylig været sådan at kvinder fuldstændig var nægtet adgang til at udtrykke sig og være frie i stort set alle livets områder – arbejde, økonomi, politik, religion, kunst, you name it. Det eneste område hvor kvinder historisk havde lidt råderum (eller magt om du vil), var parforhold, sex og familie (tænk bare på de gode gamle Jane Austen romaner!).

Og med så lidt råderum, med kun parforhold og familie som det sted hvor man havde sit liv og sin identitet, er der så noget at sige til at dette blev så altoverskyggende et område for kvinder – hele ens liv, hele ens eksistens?

Så selv om kvinder i dag (i hvert fald i den vestlige verden) nu i princippet har lige så mange områder at boltre sig på som manden – døjer mange kvinder måske stadig ubevidst med levnene fra en tid hvor deres frihed og råderum var stærkt begrænset. En begrænsning der naturligt nok gjorde at der blev lagt ekstrem meget vægt på parforholdet.

Superkvinde-syndromet
Hvis du kombinerer alle disse faktorer – det faktum at vores kollektive myter om parforhold først for alvor sætter ind når vi er i 30erne; at det biologiske ur for alvor begynder at tikke for kvinder når de er i 30erne; og kvinders begrænsede rolle i vores samfund historisk set – med de tårnhøje forventninger som kvinder i vores samfund konstant bliver bombarderet med fra alle sider ... at en kvinde i 30erne i dag på én og samme tid skal kunne jonglere med både at være nybagt mor, hustru/kæreste, sexet elskerinde, se drøngodt ud og levere hjemmebag til børnehaven, gøre succeskarriere, bo i det lækre hjem med designermøblerne, være god veninde og generelt bare være det som jeg kalder for den kvindelige version af Fremmedlegionen-Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect ... er der så noget at sige til at så mange kvinder i 30erne bliver til tikkende stressbomber eller til sidst går fuldstændig ned med flaget?

For hvilket menneske (eller supermenneske) kan leve op til så massivt et forventningspres? Hvor mange kvinder lykkes det egentlig for? Og hvis det endelig lykkes for en af dem, er der så noget at sige til at de, når de begynder at nærme sig de 40, ofte begynder at føle sig brændt ud eller kommer i en eller anden form for krise, hvad enten den er fysisk, psykisk eller begge dele (det som vores samfund populært kalder for ”stress”)?

Efter krisen kommer desillusioneringen
I de seneste år har jeg givet mange foredrag, kurser og private sessioner om hvordan vi mennesker kan leve mere lykkelige liv ved at bringe vores tankegang mere i harmoni med virkeligheden. I begyndelsen undrede jeg mig over hvordan det kan være at langt størstedelen af deltagerne er kvinder i alderen 35-45 år? Hvor er dem i 20erne? Hvor er dem i 60erne eller ældre? Og hvorfor er der næsten ikke nogen mænd?

Indtil det gradvist begyndte at gå op for mig hvorfor. Jeg opdagede at der er en forbindelse mellem det massive forventningspres som vores samfund ligger på kvinder i 30erne, og det at mange kvinder begynder at interessere sig for selvhjælp og selvrealisering når de kommer i slutningen af 30erne (37 år ser ofte ud til at være det år hvor mange kvinder kommer i en eller anden form for krise. Pludselig kan de ikke mere).

For hvad sker der når man er i krise, hvad sker der når man bliver desillusioneret, og det begynder at gå op for en at alle de ydre ting man har baseret sit liv og sin lykke på, måske alligevel ikke kan gøre en lykkelig, ja måske endda ligefrem er en medvirkende årsag til at man har det dårligt? Man begynder at lede efter svar og lykke i en anden retning.

Tilbage

Er kvinderne selv skyld i al den porno?

Som du måske har bemærket oplever vi i disse år en eksplosiv vækst i udbuddet og forbruget af porno. Det sprøjter bogstaveligt talt frem med porno allevegne – på internettet, i sexbutikker, på dvd og i de sene nattetimer på Kanal København. Og selv om flere kvinder her på det sidste også er begyndt at deltage i pornofesten, er der dog stadig ingen tvivl om at langt det meste porno primært laves til mænd og ses af mænd.

Og jeg undrer mig nogle gange over hvordan det kan være? Hvordan kan det være at så mange mænd ser så meget porno? Og forleden slog det mig at det måske delvis var kvinderne selv der var skyld i det. At der måske var en forbindelse mellem de mange parforholdsmyter der driver os til vanvid, og mænds forbrug af porno.

Tænk bare på hvordan mange parforhold i dagens Danmark er:

Både manden og kvinden knokler hårdt med arbejdet og karrieren. Og har man børn, er der også dem at tage sig af, både før og efter arbejde. De skal afleveres og hentes i vuggestuen eller børnehaven eller sendes i skole, og der skal købes ind, laves mad, gøres rent, læses godnathistorie ... Og når man så endelig er færdig med dagens dont er mange rigtig trætte og har brug for at koble af. Men så let går det ikke – specielt i familier hvor kvinden ikke har en fuldtidskarriere. For nu vil kvinden gerne være sammen. Nu skal det være os to sammen med noget kvalitetstid. Tale sammen, lave ting sammen. Og manden går med til det. For han elsker hende jo og vil gerne være et ordentligt og redeligt menneske. Selv om han inderst inde bare gerne vil have noget fred.

I weekenden kører det videre i samme spor. Manden vil egentlig bare have noget fred. Men så let går det ikke. For nu skal vi være sammen om de 1001 ting damebladene har bebudet er vejen til det gode liv for nutidens kvinder og nutidens par. Se på nyt køkken og designermøbler, invitere vennerne på den gode middag med den gode vin, hygge med børnene og meget mere. Og manden går med til det. For han elsker hende jo og vil meget gerne være et ordentligt og redeligt menneske. Selv om han inderst inde bare gerne vil have noget fred.

Så er det sommerferietid, og manden tænker: ”Ah, måske kan jeg nu endelig få noget fred.” Men nej, den går ikke, for kvinden i hans liv har allerede lagt en masse planer for ’os to sammen’. Den spændende storbyferie og besøg hos familien i Jylland og sjov og ballade i BonBon-land og var det måske ikke på tide at få installeret det nye køkken? Og manden går igen med til det. For han elsker hende jo og vil så gerne være et ordentlig og redeligt menneske. Selv om han inderst inde bare gerne vil have noget fred.

Hvis manden så begynder at sno sig lidt udenom og formaster sig til at prøve på at få bare et halvt minuts fred en gang imellem, er det værst for ham selv. For så hiver kvinden i hans liv ham med til noget der hedder parterapi. Hvor han får at vide at hvis et parforhold virkelig skal kunne fungere, er han nødt til at åbne sig mere op og dele sine følelser og lytte til hvordan hun har det (som om han ikke lytter til det næsten 24 timer i døgnet!) og gøre nogle ting sammen kun for dem. Og som det ordentlige og redelige menneske han er, går han med til det og prøver så godt han kan. Selv om han inderst inde bare gerne vil have noget fred.

Men parterapien er skam kun begyndelsen, for det er jo også vigtigt at deres forhold bliver ved med at udvikle sig. Så derfor hiver kvinden i hans liv ham med til diverse selvhjælpsforedrag og kurser i positiv tænkning og clairvoyance og aurabadning og tantra og andre spirituelle sammenkomster hvor han skal sidde og se en eller anden vildt fremmed i øjnene i flere timer og fortælle om sine følelser. Og som det ordentlige og redelige menneske han er, går han trofast med til det. Selv om han inderst inde bare gerne vil have noget fred.

Men så ... når kvinden i hans liv i et kort øjeblik løsner lidt i hundesnoren, og han ser sit snit til det, sniger han sig ind foran computeren med bankende hjerte og går på besøg i pornoland.

Ah himlen! For her – i frie og uhæmmede pornoland – kan han være i selskab med en eller flere kvinder der ikke siger et ord, der ikke har nogen forventninger eller krav, der ikke truer ham med bål og brand og evig pinsel i parforholdshelvede og 101 parterapeuter og selvudviklingskurser hvis han i så meget som et øjeblik ikke makker ret. Her kan han være i selskab med en eller flere kvinder der velvilligt og hengivent giver ham lov til at proppe sin manddom i samtlige tre huller og til sidst aflevere sin store klat lige i synet på dem.

Ah. Her kan han endelig få sig noget fred.

Hvis du har læst 1. del af dette kapitel, er det sikkert begyndt at gå op for dig at kapitlet i virkeligheden slet ikke har noget med porno at gøre. Kapitlet kunne lige så vel hedde ”Er kvinderne selv skyld i al den fodbold?” eller: ”Er kvinderne selv skyld i al det tv-kiggeri?” eller hvad nu mange mænd gør for lige at få sig et par minutters fred en gang imellem. Kapitlet er i virkeligheden et forsøg på at belyse nogle meget dybere problematikker:

Det første som kapitlet endnu engang illustrerer, er at vi lever i et samfund hvor vi (både kvinder og mænd) konstant bliver bombarderet fra alle sider med 1001 ting og aktiviteter som vi får at vide at vi skal have og gøre for at leve et okay og lykkeligt liv.

I dette eksempel viser jeg et parforhold hvor det er kvinden der er bannerføreren for dette høj-forventnings-liv ... men som man kan se, er manden på sin egen måde lige så forvirret. Hvis han inderst inde bare gerne vil have noget fred, hvis han ikke har lyst til hele tiden at stresse sig selv fra sans og samling i et forsøg på at opnå drømmelivet for enden af damebladenes regnbue, hvorfor siger han så ikke fra og siger nej og sætter nogle grænser over for kvinden i sit liv? Er han bare en kæmpe vatpik eller hvad?

Det nemme svar er selvfølgelig at ja, manden er en kæmpe vatpik, men hvis man ser nærmere på det, så er der flere grunde til at manden i denne type forhold er havnet i sådan en situation:

1) Den første mulige grund er selvfølgelig at manden selv har købt mange af myterne om de 1001 ting og aktiviteter man skal have og gøre for at være et okay og lykkeligt menneske. Han er selv hoppet med på vognen, og det gør det selvfølgelig meget svært for ham at sige fra selv om der er en del af ham der inderst inde bare gerne vil have noget fred en gang imellem.

Men hvis nu manden i dette eksempel ikke helt har købt alle myterne og inderst inde ikke har lyst til at være med på ræset og bare vil have sig noget fred en gang imellem, hvorfor siger han det så ikke bare? Hvorfor tør han ikke sige nej? Hvorfor er han sådan en vatpik?

2) For at forstå hvorfor han ikke tør være ærlig og sætte nogle grænser, er vi nødt til at se lidt nærmere på hans tankegang, for det er her vi vil finde årsagen til hans adfærd. Hvis du ser tilbage på første del af kapitlet vil du se at manden i dette forhold ikke tør sige nej til kvinden i sit liv fordi han tror på en af de ældste og allerstørste myter når det gælder parforhold og kærlighed, nemlig:

Hvis du elsker mig, vil du gøre det jeg vil have.

Manden tror at hvis man elsker sin kvinde (hvilket han gør) og er et ordentlig og redeligt menneske (hvilket han prøver hårdt på at være), så gør man det ens partner vil have.

Og det er troen på denne overbevisning – en af de største myter når det gælder parforhold og kærlighed – der gør det næsten umuligt for manden at sige nej.

Så hvad gør man hvis man som mand (eller kvinde) tænker sådan og er havnet i sådan en situation?

Det første man kan gøre, er at stille spørgsmål til ovenstående myte. Undersøge om denne overbevisning virkelig har noget med virkeligheden at gøre.

Er det virkelig sandt at hvis man elsker et andet menneske, så gør man næsten altid det som det andet menneske vil have?

Er det virkelig sandt at hvis man er et ordentligt og redeligt menneske, så gør man næsten altid hvad ens partner vil have?

Hvis du stiller spørgsmål til disse overbevisninger, vil du sikkert finde ud af at ingen af dem passer eller har noget med virkeligheden at gøre når det gælder parforhold eller menneskelige relationer i det hele taget. For hvad er virkeligheden? Elsker du din partner (hvis du har en)? Det gør du sandsynligvis. Elsker hun dig? Det gør hun sandsynligvis også. Vil I altid de samme ting? Nej, det vil I sandsynligvis ikke. Er I altid enige om tingene? Nej, det er I sandsynligvis heller ikke. Men betyder det at I ikke elsker hinanden og holder af hinanden? Selvfølgelig gør det ikke det. De to ting – jeres kærlighed til hinanden – og jeres ønsker og præferencer i hvert øjeblik har faktisk intet med hinanden at gøre. Og det faktum at I ikke altid har de samme ønsker og præferencer, har heller intet at gøre med om man er et ordentligt og redeligt menneske eller ej.

Når først du har lært at adskille disse to ting – jeres kærlighed til hinanden og jeres forskellige ønsker og præferencer – gør det det selvfølgelig også meget nemmere at sige nej tak til det din partner beder dig om hvis det ikke føles rigtigt for dig.

”Men hvad så,” tænker du måske, ”hvis min partner stadig tror på at hvis man elsker hinanden, så gør man det ens partner vil have? Hvad nu hvis hun presser mig til at gøre det hun vil have? Hvordan siger jeg så nej?”

To gode måder at sige nej på
Hvis din partner presser dig til at gøre det hun (eller han) vil have, og du har svært ved at sige nej, kan det være til rigtig stor hjælp at lære to af mine yndlingsteknikker til at sige nej. Teknikkerne hedder ”Tågesnak” og ”Negativ undersøgelse” (inspireret af Manuel J. Smiths klassiker om assertionstræning ”When I say no, I feel guilty”).

Først lidt baggrund: For at bruge disse to teknikker effektivt er det vigtigt at forstå hvordan din partner forsøger at få dig til at gøre det hun vil have. Inde i sit hoved har din partner sandsynligvis en række overbevisninger om hvad der er den ”rigtige” og ”forkerte” måde at være i et parforhold på, om hvad man ”burde” og ”ikke burde” gøre i et parforhold. Og hun tror sandsynligvis også at hvis et menneske bryder disse vilkårlige love for god parforholdsskik (for eksempel ”loven” om at hvis du elsker mig, så gør du det jeg vil have), så er det lig med at man er et ukærligt og ubetænksomt menneske.

Hvad sker der hvis du også tror på disse overbevisninger om hvad der er god parforholdsskik, og bryder dem ved at sige nej til en forespørgsel fra din partner? Ja, så tror både du og din partner at det er lig med at du er et ukærligt og ubetænksomt menneske. Med andre ord, du føler skyld! Hvilket er en højest ubehagelig følelse. En følelse som de fleste af os vil gøre alt i verden for at undgå, inklusive ved at give et uærligt ja når vores ærlige svar er et nej.

Hvis din partner er ikke-assertiv, med andre ord hvis hun ikke er god til at bede om det hun vil have direkte, og hvis hun har svært ved at tage et nej (fordi hun har ængstelige tanker om hvad et nej vil betyde) - vil hun sikkert prøve at manipulere dig til at sige ja ved at få dig til at føle skyld hvis du siger nej. Og måden hun prøver at manipulerer dig til at føle skyld på er ved at prøve på at få dig til at tro at du ved at sige nej har brudt en af parforholdets hellige regler og derfor er et usselt, ukærligt og ubetænksomt menneske.

Tænk over det engang. Har du nogensinde ikke haft lyst til at gøre noget som kvinden (eller manden) i dit liv bad dig om og så alligevel endt med at gøre det? Og hvorfor gjorde du det? Var det ikke fordi hun ”fik dig til” at føle skyld, ”fik dig til” at føle at du var et dårligt menneske fordi du havde overtrådt reglerne for god og sømmelig parforholdspraksis? Og er det ikke bare en håbløs situation at være i! Hvis du gør det som føles rigtigt for dig, og siger nej, føler du skyld. Hvis du ikke gør det som føles rigtigt for dig, og giver et uærligt ja, føles det meget ubehageligt, som om du har forrådt dig selv.

Men hvis du ser nærmere på det, vil du se at den eneste måde du kan føle skyld på er hvis du selv tror på de uskrevne love for god skik i parforhold, hvis du selv tror på at hvis du bryder disse love, så er det lig med at du ikke er et ordentligt og redeligt menneske. Den eneste der i virkeligheden kan manipulere dig, er dig selv!

Okay, så langt så godt. Nu kan du måske se hvordan det hænger sammen. Men hvordan gør du så i praksis når kvinden eller manden i dit liv beder dig om at gøre noget, og dit ærlige svar er nej? Hvad gør du hvis din partner stadig tror på de uskrevne love for god parforholdsskik? Hvad gør du når hun prøver at manipulere dig til at gøre noget mod din vilje ved at kritisere dig og prøve at få dig til at føle skyld?

Det er her de to teknikker ”Tågesnak” og ”Negativ undersøgelse” kan være til enormt stor hjælp.

Tågesnak
”Tågesnak”-teknikken er meget enkel og kan være ganske fornøjelig når først man har lært den. Lad os sige at kvinden i dit liv lige har bedt dig om noget, og du har svaret nej. Hvis hun er ikke-assertiv er hendes næste træk sandsynligvis at kritisere dig i et forsøg på at få dig til at føle skyld og gøre det hun vil have. Men det som du gør, er i stedet for at forsvare dig når du bliver kritiseret, eller gå ind i en eller anden langhåret diskussion, simpelthen at svare med ”tågesnak”. Du svarer, kort forklaret, at hun muligvis kan have ret i sin kritik, og at svaret stadig er nej. Lad mig give dig et klassisk eksempel fra mit eget (forfatter)liv:

Kvinden: Skal vi ikke gå en tur i skoven her i weekenden?
Manden: Det lyder som en rigtig skøn idé, skat. Og det kan jeg ikke. Jeg har tænkt mig at skrive på min bog her i weekenden.
Kvinden: Du skriver næsten altid på din bog i weekenden (her antyder hun indirekte at det er ”forkert” næsten altid at skrive på sin bog i weekenden).
Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak). Og her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.
Kvinden: Du er altid næsten helt væk når du skriver på din bog (her antyder hun indirekte at det er ”forkert” at være helt væk når man skriver på en bog).
Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak).
Kvinden: Det er så lang tid siden vi to har lavet noget sammen en weekend (her antyder hun indirekte at det er ”forkert” ikke at have lavet noget sammen en weekend i lang tid).
Manden: Det har du muligvis ret i (tågesnak).
Kvinden: Du tænker kun på dig selv! (her antyder hun indirekte at det er ”forkert” at tænke på sig selv).
Manden: Det kan du godt have ret i (tågesnak). Og her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.
Kvinden: Hvad så med os to?
Manden: Hvad mener du?
Kvinden: Hvornår skal vi to så være sammen?
Manden: Lad mig tænke over det. Måske vi kunne gå en tur i skoven i næste uge, en dag efter arbejde?
Kvinden: Ja, det ville være dejligt.
Manden: Ja, det kan du godt have ret i!

Som du kan se i dette eksempel hvor manden benytter sig af ”tågesnak”, forsvarer han sig ikke når kvinden indirekte kritiserer ham. Han svarer blot at han har hørt hendes udsagn, og at han er åben for at hendes udsagn muligvis er sandt. Når hun for eksempel siger at ”det er så lang tid siden at vi to har lavet noget sammen en weekend” svarer han at hun muligvis har ret i det. Måske har hun ret, måske har hun ikke ret. Det kommer alt sammen an på hvordan man ser det. For hvornår er det lang tid siden at man ikke har lavet noget sammen en weekend? En måned? Tre måneder? Tre år? Det kommer selvfølgelig alt sammen an på hvordan man ser det!

En anden god ting ved at bruge ”tågesnak”-teknikken er at du samtidig sender et meget stærkt budskab til din ikke-assertive partner: Nemlig at du ikke synes at kritik er noget særligt eller noget at være bange for, og at du har det helt fint med ikke at være ”perfekt” (hvad så end det vil sige!). Når først du har udsendt dette budskab et par gange, vil din ikke-assertive partner gradvist begynde at forstå at hun ikke kommer særlig langt med manipulerende kritik.

Negativ undersøgelse
Den næste teknik, som hedder ”negativ undersøgelse”, er endnu mere effektiv til at håndtere en ikke-assertiv, manipulerende kvinde (eller mand) på en fornuftig måde. Som vi så før er årsagen til at en kvinde (eller mand) forsøger at presse sin partner til at gøre det hun vil have, sandsynligvis at hun selv er ikke-assertiv, med andre ord at hun har svært ved at bede om det hun vil have, og få et nej. Og hvad er grunden til at hun har svært ved at modtage et nej? Hvis vi tager et kig ind i hendes tankegang er det sandsynligvis fordi hun ubevidst tror på en række usande overbevisninger om parforhold og kærlighed, og om hvad et nej betyder. Det som du gør med ”negativ undersøgelse”-teknikken, er på en meget behændig måde gradvist at gøre hende opmærksom på den eller de usande overbevisninger der ligger bag hendes ikke-assertive opførsel. Og når denne overbevisning så er ude i lyset, kan du så stille spørgsmål til den eller tage stilling til den. Lad os prøve forrige eksempel igen, denne gang med teknikken ”negativ undersøgelse”:

Kvinden: Skal vi ikke gå en tur i skoven her i weekenden?
Manden: Det lyder som en rigtig skøn idé, skat. Og det kan jeg ikke. Jeg har tænkt mig at skrive på min bog her i weekenden.
Kvinden: Du skriver næsten altid på din bog i weekenden.
Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at jeg næsten altid skriver på min bog i weekenden? (Negativ undersøgelse).
Kvinden: Når du skriver på din bog, er du altid næsten helt væk.
Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at være helt væk når man skriver på en bog? (Negativ undersøgelse).
Kvinden: Når du er helt væk på den måde, så glemmer du mig.
Manden: Det forstår jeg ikke. Er der da noget i vejen med at jeg glemmer dig når jeg skriver på min bog? (Negativ undersøgelse).
Kvinden: Når du glemmer mig på den måde, så tror jeg at du ikke længere elsker mig eller er interesseret i mig. (Her kommer sandheden – det hun i virkeligheden er bange for).
Manden: Det er ikke sandt, skat. Jeg elsker dig, og jeg er meget interesseret i dig. Og her i weekenden har jeg tænkt mig at skrive på min bog.
Kvinden: Elsker du mig virkelig?
Manden: Ja, selvfølgelig gør jeg da det, skat.

Som du kan se fra dette eksempel, bundede kvindens ikke-assertive adfærd, altså det at hun var bange for at manden skulle sige nej til hendes forespørgsel, i en ubevidst frygt for at hvis han sagde nej eller glemte hende, så betød det at han ikke længere elskede hende eller var interesseret i hende. Ved brug af ”negativ undersøgelse”, ved at stille spørgsmål til hendes udsagn, fik manden til sidst den grundlæggende overbevisning som gjorde kvinden ked af det, ud i lyset. Hvorefter han kunne forsikre hende om at den ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Når han blev dybt opslugt af at skrive på sin bog og glemte alt omkring sig (inklusive hende), betød det ikke på nogen måde at han ikke elskede hende eller ikke var interesseret i hende.

Undersøg andre grunde til at du har svært ved at sige nej
Foruden den grundlæggende parforholdsmyte om at ”hvis du elsker mig, vil du gøre det jeg vil have” kan der også være andre overbevisninger der gør det svært for dig at sige nej til din partner (eller de andre mennesker i dit liv). En god teknik til at identificere og undersøge disse overbevisninger, er at tage et stykke papir og skrive øverst:
Grunden til at jeg ikke siger nej til min partner, er ...
og så skrive alle dine grunde ned. For eksempel:
Hvis jeg siger nej, vil hun/han blive vred.
Hvis jeg siger nej, vil hun/han blive såret.
Hvis jeg siger nej, vil hun/han ikke kunne lide mig.
Hvis jeg siger nej, vil hun/han gå fra mig.
Jeg er selvoptaget hvis jeg siger nej.
Jeg burde ikke tænke på mig selv.
Jeg skal have en god grund for at sige nej.
Jeg burde altid sige ja til det hun/han beder mig om.
Jeg må ikke ændre mening.
Jeg burde hjælpe hende/ham med at løse hendes/hans problemer.
og så videre.

Når du har skrevet dine grunde ned, så undersøg derefter hver grund med den enkle ”mythbusting” teknik som jeg beskriver i bogens Anden del. Det vil give dig mere indsigt i hvorfor du nogle gange har svært ved at sige nej. Og med tid og øvelse vil det blive nemmere for dig at sige nej når din partner beder dig om noget som ikke føles rigtigt for dig. Det vil også gøre det nemmere for dig at bruge ”Tågesnak” og ”Negativ undersøgelse” teknikkerne.

Tilbage

Noter fra en sex-junkies dagbog

Hun. Står der i de røde høje hæle. Sexet. Ekset bliver man(d) af at se på det for længe. Mærker bevægelse i underlivet. Underligt fænomen. Fra de røde høje hæle rammer synsnerven til der begynder at være bevægelse i underlivet ... Hvorfor mon? Hmm. Det kan der sikkert skrives mange videnskabelige afhandlinger om. Men hvem gider spilde yderligere tid på at spekulere over dybere meninger når de røde høje hæle er på vej hen mod mig (smil)?! Og koket stopper lige foran mig. Indbydende som bare fanden. Og hey hov wow, nu kommer der rent faktisk lyde ud af de røde høje hæle. Eller rettere sagt ud af den velformede skikkelse der vokser ud af de røde høje hæle. Miss Røde Høje Hæle har også Rød Læbestift på, og tju-hej hvor det går (dernede i underlivet). Hvad er det hun siger? Hvorfor fatter jeg ikke en brik af det andet end at de røde læber bevæger sig og hvide tænder, tunge, mund sætter gang i alle mulige ting der får mig til slet ikke tilnærmelsesvis at tænke klart. Hvad er det dog hun siger? Skid hul i det, nok at de røde høje hæle plus røde læber rykker en tand nærmere. Nu kan jeg også dufte dem. Fantastisk hvor alt det røde dog dufter af roser og et eller andet ubeskriveligt sødt. Væver en magisk besværgelse omkring mig, indfanger mig i sit spind, som en stakkels flue foran den store edderkop. Åh ja, jeg er din flue, og du må hjertens gerne fortære mig med hud og hår ...

__________

Og så er det at – bang! Det slår mig at det jeg oplever nu, er et førsteklasses eksempel på det som de kære psykologer kalder for ”Attachment Hunger”. Altså at man misfortolker den stærke tiltrækning man føler over for Miss Røde Høje Hæle, og tror at tiltrækningen betyder at en relation med hende på nogen måde vil være klogt eller sundt eller godt for nogen parter.

Ak ja, så er jeg faldet i med både arme og ben igen igen!

Men hov, kan jeg ikke stadig nå at trække mig tilbage inden skibet for altid støder på grund?!

Jo, jo, der er skam tid endnu. Og selv om hun står der og vifter og lokker med sine satans røde læber og satans røde høje hæle og alt det andet velformede der bare ser så satans godt ud, sker der noget inden i mig. Noget sundt inden i mig tager overhånd og ved godt at det her kun fører en eneste vej, nemlig lige lukt i helvede. Så jeg smiler venligt og undskylder mig. Vender mig resolut om og går. Finder nogle uskyldige venner uden røde høje hæle eller rød læbestift jeg kan tale med om alt og ingenting. Og som jeg står der, begynder min omtumlede tilstand langsomt at blive til klarhed og lettelse og ah. Ah lige ind i hjertet. Fordi jeg har valgt kærligheden til mig selv frem for endnu et par sekunders, minutters nydelse efterfulgt af dage, uger, måneder og måske endda års fortrydelse og pinsel.

Puha!

Tilbage

Er stærk tiltrækning lig med at man er et godt match?

En af de parforholdsmyter jeg har lidt mest under i løbet af min ”parforholdskarriere”, er ideen om at stærk tiltrækning og forelskelse er lig med at man er kompatible og et godt match. Så for nogle år siden besluttede jeg mig for at se nærmere på denne idé og finde ud af om den virkelig passede. Er det virkelig sandt at stærk tiltrækning og forelskelse, det at man føler sig høj og lyksalig når man er sammen, er lig med at man også passer godt sammen som et par?

Og jeg behøvede ikke at undersøge særlig længe for at finde svaret. For når jeg så tilbage på nogle af mine tidligere forhold, kunne jeg med det samme se at selv om vi følte os stærkt tiltrukkede af hinanden, måske endda forelskede eller høje når vi var sammen (i hvert fald i begyndelsen af forholdet), så var virkeligheden også at vi, når jeg så nærmere på det, i større eller mindre grad slet ikke var kompatible med hinanden. Når det gjaldt parforhold, livsstil og meget andet, havde vi ofte vidt forskellige ønsker og værdier.

Denne erkendelse kom mildest talt som en kæmpe åbenbaring for mig. For jeg kunne se at jeg hele mit liv havde baseret mit valg af partner på stærk tiltrækning, og ikke på om vi virkelig var et godt match. Og jeg kunne også se hvilke smertefulde konsekvenser denne overbevisning ofte havde medført for mig (og for min partner).

For eksempel kunne jeg se at en af konsekvenserne af at tro på denne overbevisning var at det fik mig til stærkt at overdrive eller overfokusere på hendes såkaldte ”positive” egenskaber (hvor er hun smuk, hvor er hun spirituel og så videre). Og samtidig til stærkt at underdrive, eller nogle gange næsten fortrænge, hendes såkaldt ”negative” egenskaber (den pludselige bemærkning der får dig til at føle dig ubehagelig til mode, men som du fejer under gulvtæppet i forelskelsens rus; den måde at være på som du ikke ville kunne lide hos noget andet menneske, men som du accepterer fordi du er så tiltrukket). Og jeg kunne se at jeg, hvis jeg var helt ærlig, allerede på første ”date”, allerede i de første fem minutter af samtalen, inderst inde godt vidste, hvad det var der før eller siden ville gøre at forholdet ikke ville fungere. Hvad det var der gjorde at vi i virkeligheden ikke var et godt match.

Men fordi jeg var så forblændet, fordi jeg ubevidst troede så fuldt og fast på at stærk tiltrækning er lig med at man er et godt match, både overdrev og underdrev jeg virkeligheden. Og næsten altid med samme resultat: Efterhånden som forelskelsen gradvist begyndte at falme, og virkeligheden begyndte at gå mere og mere op for mig, blev det mere og mere smertefuldt at blive i forholdet, og det blev en lang, sej kamp at trække sig ud af det.

Find dine kerneværdier
Men hvis stærk tiltrækning og forelskelse ikke nødvendigvis er lig med at man er et godt match som par – hvad er så? Hvad er det der gør to mennesker til et godt match?  

En af de ting der kan være med til at gøre to mennesker til et godt match, er om de har matchende værdier. Med matchende værdier mener jeg ikke om man er samme personlighedstype eller har samme uddannelse eller er i samme branche. Jeg mener om man har de samme ”kerneværdier”, eller grundlæggende holdninger til hvad der er vigtigt her i livet, ikke mindst når det gælder parforhold.

En af grundene til at der går kludder i nogle parforhold, er at manden og kvinden ikke har samme kerneværdier. Grunden til at dette ”mismatch” kan skabe problemer, er blandt andet fordi at ikke nok med at vi selv forsøger at leve efter vores egne kerneværdier, vi forsøger som regel også ubevidst at give dem til vores partner. Og det kan skabe problemer. Hvis nu for eksempel din højeste kerneværdi er ”frihed”, og din partners højeste kerneværdi er ”tryghed”, kan der gå kludder i forholdet fordi I begge to ubevidst forsøger at give den anden noget som den anden ikke vil have eller som er i modstrid med den andens kerneværdi. Når du for eksempel forsøger at være tro mod din kerneværdi ved at give både dig selv og din partner masser af ”frihed”, så vil din partner måske føle sig utryg fordi hun føler at hendes kerneværdi ”tryghed” ikke bliver opfyldt eller er truet. Og omvendt, når din partner forsøger at opfylde sin kerneværdi ved at give både sig selv og dig ”tryghed” (for eksempel i form af faste rammer og aftaler), vil du måske føle dig ufri og hæmmet, fordi du føler at din kerneværdi ”frihed” ikke bliver opfyldt eller er truet. Derfor kan det være en rigtig god idé at blive mere bevidst om hvad dine og din partners (eller en potentiel partners) kerneværdier er.

Joan Ørting har en rigtig god øvelse til at blive mere bevidst om hvad dine kerneværdier er når det gælder parforhold. Den kan være rigtig interessant at lave. Stil dig selv disse spørgsmål, og svar så ærligt som du kan.

Spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig i et parforhold?
Svar: For eksempel: At min partner rummer og elsker mig uanset hvordan jeg har det.
Spørgsmål: Hvad føler jeg hvis min partner rummer og elsker mig uanset hvordan jeg har det?
Svar: Så føler jeg mig TRYG.
Konklusion: Tryghed (som for dig er lig med rummelighed) er en af dine kerneværdier.

Prøv at lave øvelsen til du har fundet frem til en 3-5 kerneværdier. Når du har gjort det så prioriter værdierne, så du for eksempel til sidst har en liste der ser sådan ud:

Mine kerneværdier når det gælder parforhold:
1) TRYGHED
2) FÆLLESSKAB
3) GLÆDE

Eller måske vil du ende med en liste over kerneværdier der ser sådan her ud:
1) FRIHED
2) EVENTYR
3) FÆLLESSKAB

At være bevidst om hvad dine kerneværdier er, kan være en rigtig stor hjælp til at afgøre om du og en potentiel partner er et godt match eller ej. Og hvis du er i et forhold, og I har problemer, kan en af årsagerne være at I har forskellige kerneværdier. Det kan også være en rigtig god idé at lave øvelsen med din partner og tale om hvad jeres respektive kerneværdier er, og om de muligvis er en medvirkende årsag til at I nogle gange går skævt af hinanden.

Identificer din ”Attachment Fetish Person”
Her er en anden interessant vinkel på hvad det er der gør at vi matcher/mismatcher hinanden:

Efterhånden som det begyndte at gå op for mig at ”stærk tiltrækning og forelskelse ikke nødvendigvis er lig med at man er et godt match”, begyndte der også at trænge sig et andet spørgsmål på i mit sind (et spørgsmål som du måske også sidder med lige nu). Nemlig: ”Hvis stærk tiltrækning ikke nødvendigvis er lig med at man er et godt match, hvad er så grunden til den stærke tiltrækning? Hvordan kan man blive så tiltrukket af et menneske som det måske slet ikke er sundt for en at være i et forhold med?” Og også: ”Hvorfor har jeg i det hele taget en tendens til at blive tiltrukket af en bestemt type – uanset om vi er et godt match eller ej?”

For når jeg så tilbage på de partnere jeg havde haft, og på de kvinder jeg havde følt mig tiltrukket af i mit liv, kunne jeg se at der ofte var en rød tråd, at der ofte var nogle gennemgående fysiske og personlighedsmæssige træk som jeg følte mig tiltrukket af hos kvinder. Og jeg kunne også se at det som jeg følte mig tiltrukket af hos en kvinde, ikke altid var det samme som det andre mænd var tiltrukket af.

Er det ikke sjovt at tænke på? Du har sikkert også din type kvinde eller mand som tænder dig. Måske er det Brad Pitt-typen med de store overarme og det charmerende drengesmil? Eller måske er du til de mere følsomme, kunstneriske Johnny Depp-typer? Måske er det de sexede, lidt farlige Angelina Jolie-typer der trækker i dig? Eller måske er du til de lidt mere stille og blide Gwyneth Paltrow-typer? Hvis du tænker over det, har du sikkert en type som du føler dig tiltrukket af.

En sjov og tankevækkende øvelse til at blive mere bevidst om hvilken ”type” kvinde eller mand du tænder på, er:

* Tag et stykke papir og del det op i tre kolonner.

* Skriv i venstre kolonne navnene på de partnere du har haft i dit liv (inklusive din nuværende partner hvis du har en).

* Skriv i midterste kolonne ud for hver partners navn nogle stikord om hans eller hendes fysiske udseende. For eksempel: slank, høj, mørk i huden, smukt ansigt, pjusket hår, afslappet tøjstil.

* Skriv i højre kolonne ud for hver partners navn nogle stikord om hans eller hendes personlighedstræk. For eksempel: eftertænksom, indadvendt, kunstnerisk, enspænder, usikker, lidt selvdestruktiv.

* Gennemgå nu midterste og højre kolonne og se om der er nogle fysiske og personlighedsmæssige træk der går igen flere gange. Skriv disse gennemgående træk ned. Måske vil du opdage at du har en tendens til at blive tiltrukket af slanke, smukke mænd der er indadvendte og kunstneriske, men også lidt usikre og selvdestruktive. Eller måske vil du se at du har en tendens til at blive tiltrukket af frodige, eksotiske kvinder der kan være vilde og impulsive, men måske også nogle gange lidt bitchy. De fysiske og personlighedsmæssige træk der går igen flere gange, er sandsynligvis de træk som udgør din ”Attachment Fetish Person”. (”Attachment Fetish Person” er en psykologisk term for den bestemte type kvinde eller mand du har en tendens til at blive tiltrukket af).

Hvad der så præcis er årsagen til at vi hver især ofte har en tendens til at blive tiltrukket af en bestemt type mand eller kvinde, er et stort og komplekst spørgsmål. Men en ting er sikkert: Uanset hvad den dybere årsag er, så siger de kvaliteter du føler dig tiltrukket af i en anden, sandsynligvis noget om hvilke kvaliteter det er du søger og godt vil have mere af i dit liv. Hvis du for eksempel har en tendens til at blive tiltrukket af vilde, impulsive kvinder, er det sikkert et tegn på at du godt kunne tænke dig mere impulsivitet, leg og eventyr i dit liv. Og hvis du er tiltrukket af mere stille, indadvendte typer, er det sikkert et tegn på at du kunne tænke dig mere stilhed og ro i dit liv!

Dyrk de kvaliteter du er tiltrukket af
Okay. Nu ved du altså at disse kvaliteter er noget du ønsker mere af i dit liv. Hvordan kan du så få mere af disse kvaliteter i dit liv – uanset om du har en partner eller ej?

En god teknik til at få mere af de kvaliteter du ønsker i dit liv, er:

1) Find for hver kvalitet du er tiltrukket af mindst tre konkrete eksempler på hvordan du selv har eller udtrykker den kvalitet i dit liv. For i virkeligheden er den kvalitet du er så tiltrukket af i andre, en refleksion af en kvalitet du har inde i dig selv. Ellers ville du ikke kunne se den. Hun eller han spejler noget som du allerede har inde i dig selv, selv om det måske ikke er så udviklet endnu eller måske er undertrykt.

Hvis en af de kvaliteter du er tiltrukket af i andre, for eksempel er ”eventyrlysten og fandenivoldsk”, så prøv at finde mindst tre konkrete eksempler på hvordan du selv har denne kvalitet. For eksempel: 1) Når du skriver 2) Når du danser og synger 3) Når du går i den vilde natur uden nogen bestemt plan.

2) Hvis du har svært ved at finde en bestemt kvalitet i dig selv og godt kunne tænke dig at opleve mere af den, så spørg dig selv hvad du kan gøre for at kultivere mere af denne kvalitet i dit liv. Måske vil svaret være at det kunne være sjovt at prøve at gå til tango, at du vil gå til en digtoplæsning engang imellem, eller at du vil tage på en rejse til de Ydre Hebrider og mærke vinden fra Atlanterhavet i dit hår ...

Din Attachment Fetish Person kan også være et spejl af det du ikke kan lide!
Hvis du ser nærmere på din ”Attachment Fetish Person”, vil du måske også opdage at ikke nok med at den type mand eller kvinde du typisk bliver tiltrukket af, har nogle kvaliteter som du føler dig draget af – han eller hun har også ofte nogle kvaliteter som du absolut ikke bryder dig om!

Måske har du en tendens til at blive tiltrukket af kvinder eller mænd der kan blive lidt aggressive når du ikke gør det de vil have, der kritiserer dig og forsøger at presse dig til at gøre noget mod din vilje. Disse mindre tiltrækkende karaktertræk kan også være et spejl af dit eget indre. Et spejl af hvordan der er en del af dig der behandler dig selv aggressivt, der kritiserer dig og presser dig til at gøre noget mod din vilje (for hvorfor er du ellers sammen med en partner der behandler dig på den måde? Hvad er det i dig der byder dig selv den behandling?).

Hvis du kan se eller har mistanke om at du ligger under for sådanne uhensigtsmæssige tankemønstre, hvad kan du så gøre ved det? Heldigvis findes der nogle gode teknikker til gradvist at belyse og frigøre sig fra sådanne mønstre. I min erfaring er en af de bedste teknikker The Work of Byron Katie. For mere om denne enkle, men meget effektive teknik, se bogens Anden del.

Parforholdsmyte
Stærk tiltrækning/forelskelse er lig med at man er et godt match.

Tilbage

Hvad så med den store kærlighed?
Eller
Alle myter om parforholds moder

Efter at have læst nogle af mine artikler om vores kollektive parforholdsmyter sagde en af mine gode veninder til mig, ”Det lyder alt sammen meget fornuftigt og rigtigt det du siger, Tim, men jeg synes nu alligevel at det er lidt trist det hele. For hvad så med den store kærlighed? Er den også bare endnu en myte og forestilling? For hvis den er, så tror jeg hellere jeg vil blive ved med at leve i uvidenhed, for livet er bare for tomt og trist uden den ...”

Men den store kærlighed er ikke – som jeg sagde til min veninde – en myte. Det som er myten, er at den store kærlighed er uden for os selv og afhængig af et andet menneske. Hvilket også er grunden til at jeg nogle gange kalder denne myte for ”alle myter om parforholds moder”. Fordi den er misforståelsen over alle misforståelser når det gælder parforhold og kærlighed, en myte som der er skrevet titusindvis af popsange om, og som holder en hel industri af tv-serier, bøger, ugeblade, mode, skønhed og meget mere kørende.

Og grunden til at jeg kalder denne idé – ideen om at den store kærlighed er uden for os selv og afhængig af et andet menneske – for en myte, er fordi det er præcis hvad den er. En ældgammel myte, en skrøne, et sagn, som ikke har noget med virkeligheden at gøre når det gælder mænd og kvinder og parforhold (og alle andre af livets relationer).

For virkeligheden er at kærlighed og lykke ikke er uden for os selv. Kærlighed og lykke er inden i os selv. For kærlighed og lykke er (som jeg beskriver i det foregående kapitel ”totalorgasmelyksalighed”) det som du og jeg er. Det er vores natur. Intet menneske kan føje noget til den kærlighed og lykke du og jeg er. Og intet menneske kan få os til at miste den kærlighed og lykke du og jeg er.

Hvorfor oplever vi så ikke kærlighed?
”Men hvis kærlighed og lykke virkelig er vores natur,” tænker du måske, ”hvorfor oplever vi den så ikke (altid)? Hvorfor føler vi os nogle gange ulykkelige, ængstelige og ensomme?” Hvorfor føler vi nogle gange – som min veninde sagde til mig – at livet er tomt og trist?

Og svaret må være: Hvis kærlighed og lykke er vores natur, men vi ikke (altid) oplever den, så må der være noget der forhindrer os i at opleve den. Og hvad er det? Hvad er det der forhindrer os i at opleve vores sande kærlighedsnatur?

Som jeg skriver i denne bog, så er det vores tro på en masse tanker og overbevisninger som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Tanker og overbevisninger som ikke er kærlige, og som tager os væk fra oplevelsen af kærlighed. Tanker og overbevisninger som: ”Livet er farligt”, ”Jeg er nødt til at have kontrol”, ”Hvis jeg ikke passer på vil det gå mig dårligt”, ”Der er noget i vejen med mig”, ”Jeg er ikke god nok som jeg er”, ”Jeg har brug for __________ for at være okay og lykkelig”, ”Jeg har brug for at folk kan lide mig” og så videre. Som du kan se, er alle disse tanker og overbevisninger langt fra kærlige.

Når vi tror på disse fejlagtige tanker og overbevisninger om os selv og om livet, er det som skyer for solen. Skyer der midlertidigt skygger for oplevelsen af den kærlighed og lykke vi er. Det er ikke fordi den kærlighed vi er forsvinder (det er umuligt), men vi mister midlertidigt bevidstheden om og oplevelsen af den kærlighed vi er, fordi vi er så opslugte af vores tanker. Vi tror på vores tanker – og så oplever vi dem – i stedet for vores sande natur.

Dette er selvfølgelig meget ubehageligt, og derfor er der ikke noget at sige til at vi mennesker ganske naturligt vil gøre alt hvad vi kan for atter at opleve lykke og kærlighed. Vi vil gøre alt, bogstavelig talt gå igennem ild og vand, for at ende dette savn og opleve kærlighed og lykke (som i virkeligheden er vores sande natur).

Men fordi vi ikke er bevidste om vores sande kærlighedsnatur, og fordi vi ikke er bevidste om den virkelige årsag til vores længsel, forsøger vi at ende vores smerte og opleve kærlighed og lykke på måder der ikke virker. Vi søger kærlighed og lykke i det ydre, i ydre omstændigheder og mennesker. I stedet for at søge kærligheden og lykken der hvor den er. Nemlig i os selv.

Og et af de steder i det ydre hvor vi i vores forvirring søger kærlighed og lykke allermest, er i parforhold. I historien om ”den eneste ene”, om ens ”soulmate”, om den der helt specielle mand eller kvinde som vi tror vil give os oplevelsen af den kærlighed og lykke vi søger. Denne historie, myten om at den kærlighed og lykke vi søger, er uden for os selv og afhængig af et andet menneske, er en af hjørnestenene i vores forvirring og ulykkelighed når det gælder parforhold.

Hvordan er denne myte opstået?
En af årsagerne til at denne myte er opstået og virker så overbevisende, er at mange af os oplever kærlighed og lykke (eller i hvert fald glimt af kærlighed og lykke) når vi er sammen med en partner (især i starten af forholdet, i forelskelsesfasen, eller når vi har sex). Hvilket jo ser ud til at være et bevis på at myten er sand, et bevis på at den kærlighed og lykke man søger, virkelig er afhængig af at finde den der helt specielle person og være sammen med ham eller hende. For når vi er sammen med vores partner, med vores elskede, oplever mange af os glimt af kærlighed og lykke. Og nogle gange mere end et glimt.

Men er det at vi nogle gange oplever kærlighed og lykke når vi er sammen med vores hjertes udkårne, et bevis på at den kærlighed og lykke vi oplever med vores partner, er afhængig af vores partner eller kommer fra vores partner? Det virker plausibelt, men er det virkelig sandt?

Som jeg sagde tidligere: Hvis virkelighedens natur er at du og jeg er kærlighed og lykke, hvad er så årsagen til at vi ikke altid oplever kærlighed og lykke? Årsagen er at vi tror på tanker og historier som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Og disse tanker og overbevisninger ”blokerer” for oplevelsen af den kærlighed vi er. Kærligheden forsvinder ikke, vi mister bare midlertidigt bevidstheden om og oplevelsen af den, som når skyer blokerer for solen.

Men denne tilknytning til og identificering med vores tanker og overbevisninger er ikke konstant. For af og til er der huller i den – mellemrum – hvor vi ikke længere er så opslugte af vores tankegang. Og hvad sker der når vi i disse øjeblikke ikke længere er så knyttet til vores tankegang? Jamen, så oplever vi den kærlighed og lykke som er vores sande natur, sådan som jeg for eksempel gjorde på stranden for nogle år siden (se forrige kapitel).

Hvis du ser nærmere på det, vil du se at der er øjeblikke her i livet og i dit liv hvor vi gør netop det. Giver vores opmærksomhed til det som er i dette øjeblik, og ikke er fortabt i vores tanker om fortid eller fremtid, rigtigt eller forkert, ”burde” eller ”burde ikke” ske.

Det gør vi for eksempel nogen gange når vi står midt i overvældende smukke naturoplevelser. Foran en smuk solnedgang eller foran det brusende hav med bølger der strækker sig ud i al uendelighed. Eller når vi går igennem en blomstereng der summer af sommer og sol, liv og farver. Eller når vi indånder foråret i al sin sprudlende herlighed.

Det samme kan nogle gange ske når vi hengiver os helt til at lege med et barn. Bliver fuldstændig opslugte af legen, af sandet, af vandet, af dette nu som ser ud til at vare for evigt. Ingen fortid, ingen fremtid. Intet man skal opnå eller gøre.

Nogle af os oplever sådanne ”magiske” øjeblikke når vi er 100 procent koncentrerede i intense sportspræstationer, når vi er i ”the zone" og giver os selv helt og uforbeholdent til det som sker lige nu. Der er ikke andet end det her. Nu. Nu. Nu.

Mens andre oplever sådanne øjeblikke når de er kreative og lader noget større end deres normale ”hverdags-selv” skabe, male, tegne, skrive, forme, danse, synge, spille igennem dem. Danseren og dansen der er et, sangeren og sangen der er et ... Og ikke mindst, så oplever mange af os sådanne øjeblikke af intens tilstedeværelse når vi er forelskede og sammen med vores elskede (især når vi har sex). Tænk bare på hvad der sker når du får en rigtig god orgasme. I de sekunder eller minutter lige før, under og efter orgasmen, hvad oplever du så? Nogle øjeblikke hvor der pludselig ikke er så mange tanker, hvor du pludselig har glemt dine tanker og bekymringer om fortid eller fremtid, hvor du bare er fuldt ud til stede i dette øjeblik. Der er ikke andet end det her, nu, nu, nu. Du ønsker ikke andet end det her, nu, nu, nu. Ah, ah, ah. (Hvilket er grunden til at mange stønner ”Åh Gud!” når de får en rigtig god orgasme!).

Til stede i nuet
Hvad har alle disse oplevelser tilfælles? De er alle sammen øjeblikke hvor vi ikke er så opslugte af vores tanker, men i stedet er mere til stede i nuet, i dette øjeblik, uden modstand. Og hvad sker der når vi gør det? Vi oplever et glimt af vores sande natur som er kærlighed og lykke.

Men fordi mange af os ikke er bevidste om denne mekanisme, misforstår vi som regel hvad det er der sker. Vi tror at kilden til den kærlighed og lykke vi oplever, er den ydre omstændighed – den storslåede natur, legen med barnet, den kreative udfoldelse, den gode sex eller vores elskede partner. Og fordi det er så lyksalig en oplevelse, vil vi naturligvis have mere af den.

Denne grundlæggende misforståelse om hvad eller hvem der i virkeligheden er kilden til den kærlighed og lykke man nogle gange oplever når man er sammen med den elskede, er oprindelsen til det jeg kalder for ”alle myter om parforholds moder”. Myten om at den kærlighed og lykke man søger, er uden for en selv og afhængig af et andet menneske.

Myten om romantisk kærlighed
En anden vigtig faktor der er med til at opretholde denne myte, er at vi mennesker allerede fra barnsben af bliver programmeret til at tro på den. Denne myte – ideen om romantisk kærlighed, om at ens partner kan gøre en lykkelig – gennemsyrer hele vores samfund og det er noget vi konstant bliver bombarderet med fra alle sider: fra popsange, musikvideoer, film, tv-serier, bøger, kunst, reklamer, mode- og skønhedsindustrien – you name it. Vi har simpelthen opbygget et helt samfund og en hel livsstil omkring denne romantiske idé. Med talrige industrier der er dedikeret til at hjælpe os med at blive attraktive nok til måske en dag at være så heldige at tiltrække den der helt specielle person som vi vil opleve perfekt lyksalighed og kærlighed med til vores dages ende. Med så massivt et tankebombardement fra alle sider er der selvfølgelig ikke noget at sige til at så mange af os har købt myten uden at stille spørgsmål til den.

Jo, ”Djævelen” (vores forvirrede tankegang) har virkelig gjort det godt!

Men heldigvis for os, så er der hjælp at hente. For når først man bliver bevidst om denne grundlæggende misforståelse, og om hvordan den er opstået, bliver det også meget nemmere at opleve den kærlighed og lykke man søger. Og det hvad enten man har en partner eller ej.

Meditation: Hvor kommer kærligheden fra?
Her er en god øvelse der kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om hvor den kærlighed og lykke du oplever når du er sammen med din elskede, virkelig kommer fra:

Genkald dig et tidspunkt i dit liv hvor du oplevede kærlighed. Hvor du virkelig følte og oplevede kærlighed, lyksalighed, tryghed, nærvær, enhed eller hvilke som helst andre ord du vil bruge til at beskrive hvad kærlighed er for dig. Hvis du ikke kan finde det med en partner, så se om du kan finde det i en anden sammenhæng. Det kan være med dit barn, med en rigtig god ven, med din hund, i en storslået naturoplevelse, hvad som helst.

Luk dine øjne og genkald dig oplevelsen i så mange detaljer som du kan. Hvem der var der, hvordan der så ud, hvad du/I lavede og så videre.

Når du har gjort det, så prøv at lægge mærke til hvordan denne oplevelse føles inden i dig, i din krop. Måske føler du dig varm, blød, afslappet, fredfyldt, tryg ... Åbn dig for de følelser og bad lidt i dem i et stykke tid.

Når du har badet lidt i disse følelser, så spørg dig selv hvor disse følelser kommer fra? Hvor kommer den følelse af kærlighed fra som du oplever lige nu? Hvem havde de følelser dengang du først oplevede dem? Hvem har disse følelser lige nu? Kunne disse følelser og denne oplevelse af kærlighed være der uden dig? Hvem tilhører disse følelser? Hvad har udløst dem lige nu mens du sidder her og læser dette?

Hvis du ser nærmere på det, vil du måske opdage at den oplevelse af kærlighed (eller af varme, blødhed, lyksalighed, eller hvad du nu end vil kalde det) som du har nu – og som du havde dengang – kommer fra dig og er dig. For hvor skulle den oplevelse, de følelser ellers komme fra? Kan der overhovedet være en oplevelse af kærlighed eller noget som helst andet uden dig?

Hvis du kunne tænke dig at gå dybere i denne udforskning, kan du udvide den ved at skrive nogle stikord der beskriver hvordan oplevelsen af kærlighed er for dig. For eksempel:

Fuldstændig til stede i nuet
Tidløs bevidsthed
Åbent hjerte
Fuldstændig okay
Tryg
Fredfyldt

Når du har gjort det, så find for hvert ord eller følelse du har skrevet, mindst tre konkrete eksempler på hvordan du selv har eller udtrykker eller oplever denne følelse i dit liv nu. Det kan være store ting eller små ting. Hvis nu for eksempel du har skrevet ”fuldstændig til stede i nuet”, kan det være at dine tre eksempler er: 1) Når du leger med din lille nevø. 2) Når du går tur på stranden om aftenen. 3) Når du synger og danser.

Hver gang du finder et eksempel på hvordan du allerede har denne kvalitet i andre områder af dit liv, så prøv virkelig at mærke hvordan det føles. Hvordan det føles at lege med din nevø, gå tur på stranden om aftenen, synge og danse. Bad lidt i disse følelser.

Denne øvelse vil hjælpe dig med at lægge mere mærke til at den kærlighed du søger og længes efter, allerede er i dig og i dit liv. Og jo mere du lægger mærke til den og fokuserer på den, jo mere vil du opleve den. Indtil du måske til sidst lægger mærke til at der ikke er andet i dit liv end kærlighed. Vinden, træerne, solen, havet, jorden du går på, bussen der kører dig til arbejde, bænken du sidder på i parken, alle menneskene i dit liv, luften du indånder, dit hjerte der tålmodigt banker – er alt sammen kærlighed – i dig og omkring dig.

Det er den store kærlighed.

Tilbage